Danseklar sanger presset af konen

Sangeren Thomas Buttenschøn blev kraftigt opfordret til at takke ja til at deltage i 'Vild med dans' af sin kone. Selv tøvede han en smule

Mange kvinder drømmer om en mand, der kan give en elegant svingom på dansegulvet uden at træde hende over tæerne eller vælte ind i møblerne.

Det gør sangeren Thomas Buttenschøns kone sandsynligvis også. I hvert fald gjorde hun, hvad hun kunne for at få sin mand til at takke ja til at deltage i tv-programmet Vild med dans, da han fik tilbuddet.

- Hun havde en finger med i spillet. Hun punkede mig ret meget til at sige ja. Jeg nølede måske selv en lille smule, siger sangeren.

Fruen udgiver Buttenschøns sange

Betænkelighederne ved at deltage i programmet meldte sig nemlig i første omgang hos 'Fantastiske mandag'-sangeren, der igennem hele sin karriere har arbejdet på at slå fast, at han - med egne ord - er musiker og sangskriver og ikke en pauseklovn.

Alligevel valgte han at gribe chancen denne gang, og det er han glad for i dag.

- Jeg har sagt nej til mange tv-programmer, hvor man bare skal ind og vise noget, man ikke kan finde ud af.

- Jeg synes, at det er anderledes med det her, fordi alle de mennesker, der er med, er ekstremt dygtige til det, de gør. De har alle noget at byde ind med, og det, synes jeg, er ekstremt vigtigt, siger Thomas Buttenschøn.

Her er årets 'Vild med dans'-par

Hvis casterne for bare fem år siden havde spurgt den nu 31-årige sanger, om han ville stille op i danseprogrammet og gå på gulvet fredag efter fredag, ville han sandsynligvis have sagt nej.

Men noget har ændret sig for sangeren med de zambiske rødder, efter at han blev far til sønnerne Jens og Peter, der i dag er fem år og to år.

- Jeg er blevet mere rund og mild med årene. Jeg er ikke så fast i forhold til, hvad jeg synes er fedt at være med i og ikke være med i. Jeg er blevet mere åben over for at se andet end min musik. Det er sket, efter at jeg har fået børn, siger han.

Thomas Buttenschøn kan allerede mærke, at der er sket fremskridt i løbet af de første træninger med partneren Mie Moltke.

Det er på fredag, at parret her skal vise, hvor gode de er blevet til at danse sammen. Foto: Mogens Flindt
Det er på fredag, at parret her skal vise, hvor gode de er blevet til at danse sammen. Foto: Mogens Flindt
 

- Jeg kan i hvert fald huske trinnene til en hel dans, så nu skal jeg bare lige lære at danse det. Det sværeste er at få min hjerne til at fungere sammen med mine ben, siger han og slår et stort grin op.

Bookmaker: Her er 'Vild med dans'-vinderen

Men sangeren har alligevel lært så meget i træningslokalet allerede, at han selv forsøger at lære fra sig derhjemme.

- Om aftenen, når børnene sover, har jeg været nede i gården og danset lidt med min kone. Jeg har prøvet at lære hende nogle moves, fortæller Thomas Buttenschøn.

'Smukkere end smuk'-sangeren og partneren Mie Moltke toner frem på skærmen for første gang fredag den 9. september, hvor 'Vild med dans' har premiere.

HIV-smittet musiker far igen

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.