David Owe: Single-kvinder er krævende og kræsne

Værten på det nye dating-program 'En kæreste til mor' mener, at kvinder bør nedtone deres krav til den perfekte kæreste

Følg Underholdning
Følg Film og tv

Aldrig har der været så mange singler i Danmark som nu.  Og aldrig har så mange danskere jagtet kærligheden og den eneste ene.

Men det er ikke så underligt, at singlerne har svært ved at finde sammen, mener David Owe, der er vært på dating-programmet 'En kærste til mor', der har premiere på Kanal 4 i aften.

David Owe vært på nyt kontroversielt dating-program

Noget kontroversielt er det børn, der i programmet skal finde den rette mand til deres single-mødre.

- Sandheden er, at kvinderne har brug for, at der er nogen, der hjælper dem og flytte lidt på deres grænser. Generelt er kvinder i 30'erne meget meget kræsne og de er meget bevidste om, hvad de til have, siger David Owe til Ekstra Bladet og beskriver, hvordan de medvirkende i programmet pludselig har fået et nyt syn på, hvad der er vigtigt hos en potentiel partner.

- De kvinder, der har været med i programmet har i hvert fald fået øjnene op for nogle andre værdier. Det er pludselig ikke så vigtigt, hvordan han ser ud eller hvor meget han tjener. Det er meget mere vigtigt, om han er sød og kærlig og om han passer ind i familien, fortæller den 38-årige vært, der mener, at kvinder skal droppe tanken om den perfekte kæreste.

Findes ikke
- Fra mine single-venner oplever jeg selv, hvor høje forventninger kvinder i dag har til en mand. Det er helt vildt. Han findes jo ikke - og hvis han gjorde, ville han være taget, griner han og glæder sig over, at han ikke selv er ude på datingmarkedet.

- Jeg er heldigvis gift, men jeg har da lært af optagelserne til programmet, at hvis jeg var i den situation, at jeg skulle finde en, der skulle være potentiel papmor til mine døtre og starte en slags familie med hende, så har det altså større betydning, at hun er kærlig og forstående end at hun tjener mange penge og har en fed karriere kørende, siger han.

Der er premiere på 'En kæreste til mor' i aften klokken 21 på Kanal 4.

Få en forsmag på programmet herover.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+