'Den store bagedyst' er i år ikke lutter lagkage for Danmarks Radio. Og efter Gunnar i aftes blev sendt ud af sæsonens fjerde program, brød helvede løs på de sociale medier.
Gunnar røg på, at han i Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsens øjne fuldstændigt havde misforstået, hvad maskulinitet og mandehørm er. Og hans polterabend-kage havde åbenbart ikke testosteron i den lyserøde marcipan til deres smag.
I dommernes øjne er en rigtig mand åbenbart en halv-brovtende type, der er til bajer i litervis og nøgne kællinger på sin polterabend.
Sådan en mand er Gunnar - og tusindvis af andre danske mænd - tydeligvis ikke. Men i 'Den store bagedyst' er mangfoldigheden tilsyneladende aflyst, og det kostede ham en plads i bageteltet, og det selvom Gunnar rent faktisk vandt den hemmelige udfordring.
Og så kan det nok være, at både kendte og helt almindelige seere gik amok på Twitter.
Der gik endda også politik i 'Den Store bagedyst', da Alternativet også blandende sig i debatten.
Også på DR1s Facebook-side, har der været gang i skriverierne, siden programmet i aftes. Flere moderatorer har haft travlt med at svare de sure seere.
Blandt dem er Asger Sand Paludan-Müller, der skriver:
'Kære DR.
Jeg plejer normalt at være ret stor fan af Den Store Bagedyst, og følger med hver uge med en vis spænding.
I dag blev jeg dog MEGET skuffet over dagens afsnit, som jeg synes var yderst sexistisk og kønsstereotypt, ligesom jeg synes at det grænser sig op af homofobi af Gunnar røg ud.
Som mand er jeg dybt krænket over den måde noget 'mandigt' defineres i afsnittet, det hører nærmere hjemmme i 50'erne end i 2016.
Jeg synes det er meget vigtigt at DR som public service kanal er sig bevidste at man kan være 'mand' på flere forskellige måder, og den klassiske maskuline manderolle kan virke krænkende for mange'.
Til det har DR svaret:
'Hej Asger. Tak for din kommentar, jeg forstår dine pointer. Det har ikke på noget tidspunkt været redaktionens hensigt at producere en udsendelse, der skal give sådanne associationer, som du beskriver - og derfor beklager vi meget, at du opfatter det sådan. I stedet er formålet at producere et hyggeligt og varmt program der handler om at bage kage, og på ingen måde er ude på at pege fingre efter nogen.
Da Ekstra Bladet onsdag talte med Gunnar om slutningen på hans kage-eventyr, ønskede han ikke at kommentere DR's mandesyn.
Andre er mere kortfattede i deres kommentarer til DR.
Da Ekstra Bladet onsdag talte med Gunnar om slutningen på hans kage-eventyr, svarede han i bløde vendinger.
- Polterabend indikerer en afslutning på et singleliv, så der er også noget kærlighed forbundet med det. Min tolkning er bare meget anderledes end deres, sagde han.
Gunnar sendt hjem: Hvis bare jeg havde...
Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Søren Olsen, der er redaktør af programmet.