Endnu en 'Borgen'-stjerne i 'Game of Thrones'

Pilou Asbæk bliver efter alt at dømme den tredje 'Borgen'-skuespiller, der scorer en rolle i 'Game of Thrones'

Snart kan både Birgitte Hjort Sørensen og Pilou Asbæk skrive 'Game of Thrones' på CV'et. (Foto: DR)
Snart kan både Birgitte Hjort Sørensen og Pilou Asbæk skrive 'Game of Thrones' på CV'et. (Foto: DR)

Game of Thrones-Birgitte: Presset er stort

Birgitte Hjort: Sjovt at lege røver og soldat i Game of Thrones

Ny dansker i Game of Thrones

Birgitte Hjort Sørensen blev rost for sin rolle som handlekraftig krigerkvinde i den succesfulde serie 'Game of Thrones'.

Nu ser det ud til, at hendes 'Borgen'-kollega Pilou Asbæk følger i hendes fodspor og i sæson seks vil spille rollen som piraten Euron Greyjoy.

HBO har endnu ikke bekræftet, at danskeren er castet til rollen, men ifølge flere medier - blandt andet Vanity Fair - er Pilou blevet set i forbindelse med optagelserne af en scene, der netop involverer Euron Greyjoy, hvilket er en karakter, der vil passe ganske glimrende til danskeren.

Pilou Asbæk kommer i 'Game of Thrones' ikke til at savne dansk selskab. Hans danske kollega Nikolaj Coster-Waldau har nemlig spillet rollen som Jaime Lannister i alle fem sæsoner.

Desuden har endnu en dansk skuespiller - der pudsigt nok også har medvirket i 'Borgen' - haft en rolle i serien. Det drejer sig om skuespilleren Dar Salim, der i 2011 i seks episoder spillede rollen som Qotho.

Det har endnu ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Pilou Asbæk.

Manden bag Game of Thrones: Sådan skal serien slutte

Game of Thrones skrevet på en computer fra 1987