Fem stjerner til House of Cards 5: Sådan fødes en amerikansk diktator

Skræmmende virkeligt drama og fremragende skuespil er rammen i nyeste sæson af politisk kultserie

Det er mørkt, meget mørkt i traileren til House of Cards sæson 5.

 

House of Cards sæson 5 (afsnit 1-3 anmeldt) med blandt andre Kevin Spacey, Robin Wright og Lars Mikkelsen, 13 afsnit i alt, alle frigivet tirsdag formiddag på Netflix (kræver abonnement)

Politisk håndværk på samme tid kan være blodigt og fascinerende.

Tilsæt amerikansk kynisme og spindoktorer på olympisk niveau og du har hele grundmassen til tv-serien House of Cards.

Frank Underwood - aka Kevin Spacey - lægger nye onde planer med sin stabschef Doug Stamper, der spilles af Michael Kelly. PR-foto
Frank Underwood - aka Kevin Spacey - lægger nye onde planer med sin stabschef Doug Stamper, der spilles af Michael Kelly. PR-foto

House of Cards-stjerne: Trump har stjålet vores ideer!

Beskidt værktøjskasse
Her i femte sæson er der - igen - fuld knald på dramaet, som begynder, hvor seneste sæson sluttede.

Præsidentparret Underwood kæmper for pladsen i Det Hvide Hus med alt, de kan finde i den mest beskidte værktøjskasse.

Pressen manipuleres, politiske modstandere trues eller lokkes til at støtte det umage par.

Powerpar eller fjender? Underwood er i hvert fald en politisk og menneskelig dysfunktionel familie. PR-foto
Powerpar eller fjender? Underwood er i hvert fald en politisk og menneskelig dysfunktionel familie. PR-foto

Kevin Spacey: Folk kalder mig hr. præsident

Tydelig inspiration fra Trump
Styrken ved House of Cards har fra begyndelsen været netop dramaet. Og efter et par sæsoner, hvor tempoet faldt, og spændingen blev udvandet og svækket, virker det som om, at seriens bagmænd har fundet ny ilt.

Optagelserne til sæson 5 er ganske vist afsluttet, før Donald Trump blev indsat. Men inspirationen fra Trumps valgkamp er tydelig.

Skal du se House of Cards?

Det ses allerede i den indledende scene, hvor en rasende præsident møder op i Kongressen og splitter det politiske arbejde i atomer.

Hvem sagde Trump, der presser sit politiske bagland ved netop at møde op i hjertet af amerikansk politik for at få sine reformer igennem?

Forfatteren Tom Yates, der spilles af Paul Sparks, fortsætter sin affære med Claire Underwood, som fantastisk Robin Wright lægger talent til. PR-foto
Forfatteren Tom Yates, der spilles af Paul Sparks, fortsætter sin affære med Claire Underwood, som fantastisk Robin Wright lægger talent til. PR-foto

Anmeldere: House of Cards 5 er kulsort - men Trump er sortere

Kvindelig karakter spiller hovedrolle
Der er dog en spiller, som står stærkere i det fiktive House of Cards end i virkeligheden: Claire Underwood, præsidentfruen som er fantastisk portrætteret af Robin Wright.

For mens Donald Trump mest af alt har en afvisende pyntedukke som hustru, er fru Underwood det stærkeste kort i sæson 5.

Hendes karakter er mindst lige så dominerende og vigtig som Kevin Spaceys. Han har bogstaveligt talt næret en slange ved sit bryst, der nu er på vej til at blive vicepræsident og hvem ved præsident?

Efter de tre første episoder lægger House of Cards i den grad op til bingewatching på en sommergrå tirsdag. Og så har vi endnu ikke set den russiske forbindelse spillet af danske Lars Mikkelsen.

Se Lars Mikkelsen i den nye House of Cards-trailer

Det skal du vide om sæson 5

Sæsonen har 13 afsnit - og du får adgang til alle 13 på samme tid.

Sæsonen begynder, hvor sæson 4 slap, nemlig med præsidentvalget, som Frank Underwood desperat forsøger at vinde. Hans kandidat til vicepræsident er konen, Claire Underwood.

Dansk Lars Mikkelsen har fortsat en rolle i sæsonen som den russiske præsident Viktor Petrov.

House of Cards er en af de største satsninger, Netflix nogensinde har lavet. TV-serien har kostet mere end 100 millioner dollars at producere, men har også en stor del af æren for, at streamingtjenesten i dag har næsten 100 millioner kunder.

Det er uvist, om der kommer en sæson 6 af House of Cards. Det kan kun slutningen på sæson 5 give et bud på.


Se et længere interview om den nye sæson med Kevin Spacey på The Late Show med Stephen Colbert. Video: Youtube

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.