Top Gear-værts comeback aflyst
TV: The Stig samler underskrifter for Clarkson - På den fede måde
Det er nu to uger siden, den populære tv-vært på bilmagasinet 'Top Gear', Jeremy Clarkson, blev suspenderet efter en konflikt med programmets producer Oisin Tymon.
Det er fastslået, at skænderiet mellem Clarkson og produceren begyndte, fordi den trætte tv-vært var utilfreds med, at han ikke kunne få serveret varm mad på hotellet efter en lang dag med optagelser.
Top Sulten: Tv-vært sur over manglende aftensmad
Det står hen i det uvisse, om det var producerens fejl, eller om det var Clarkson selv, der vendte alt for sent hjem til hotellet, fordi han først ville have et par fyraftens-drinks på en pub, hvilket forsinkede hjemtransporten til hotellet med helikopter cirka to timer.
Fyring på gråt papir
Hele episoden, der efterfølgende er gået verden rundt flere gange, undersøges netop nu af BBC Scotland-chefen Ken MacQuarrie, der er blevet hentet ind specielt til opgaven med at udforme den interne rapport, der skal danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt Clarkson har en fremtid hos BBC eller skal fyres på mørkegråt papir.
Den britiske avis The Daily Mail har talt med højt placerede medarbejdere hos BBC, der dog ønsker at være anonyme. Kilderne fortæller, at BBC vil gøre alt, hvad de overhovedet kan for at beholde Clarkson, hvis det viser sig, at der blot var tale om lidt håndgemæng og skubberi, men ikke hvis det viser sig, at Clarkson knaldede en knytnæve i ansigtet på produceren.
Clarkson på Twitter: Jeg er sandsynligvis vært på Top Gear
Producer på skadestue
De samme kilder hævder desuden, at Clarkson og produceren hver især har afgivet meget forskellige forklaringer vedrørende det dramatiske hændelsesforløb.
Clarkson har indrømmet, at der fandt et ophedet skænderi sted, og at skænderiet også førte til 'skubberi'.
Øjenvidner hævder, at skænderiet var meget voldsomt og stod på i næsten 40 minutter, mens anonyme kilder hos BBC hævder, at Clarkson slog produceren i ansigtet med en knyttet næve, hvilket resulterede i en flækket læbe, et blodigt ansigt og alvorlig svimmelhed som følge af slaget. Produceren skulle herefter være blevet behandlet på en nærliggende skadestue.
Den interne rapport og den endelige beslutning om Clarksons fremtid - eller mangel på samme - hos BBC ventes at blive fremlagt senere i denne uge.
'Top Gear'-klammeri skal officielt undersøges
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.