Annonce:
Annonce:

Forlod 'Luksusfælden': Sådan er det gået Mette og Brian

Deltagerne i 'Luksusfælden' stoppede pludselig samarbejdet med programmets eksperter - siden har de fået ny hjælp til at få styr på økonomien

Foto: TV3
Foto: TV3
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

I aftenens udsendelse af TV3-programmet 'Luksusfælden' var programmets eksperter, Louise Frost og Carsten Linnemann, på besøg hos 33-årige Mette og 36-årige Brian fra Gesten i det sydlige Jylland.

Parret havde samlet set en gæld på langt over en million kroner. De havde et stort overforbrug og havde i løbet af fire år haft hele 23 biler, fremgik det af aftenens udsendelse.

Men undervejs i programmet besluttede Mette og Brian, at de ikke længere ønskede eksperternes hjælp til økonomien, og de stoppede derfor samarbejdet.

- Det har vi aldrig fortrudt, siger Brian nu til Ekstra Bladet om at trække sig fra programmet.

Parret har i stedet hentet anden hjælp udefra for at få økonomien på ret køl:

- Vi har haft et privat firma inde over for at hjælpe med vores økonomi, så vi får gældssanering, siger han.

Annonce:

'Luksusfælden': Har haft 23 biler på fire år

Bor stadig i huset
I 'Luksusfælden' påpeger programmets eksperter, at parret bør overveje et nyt sted at bo, da Mette, Brian og deres to børn bor i et hus på 176 kvadratmeter til 8500 kroner om måneden.

Men ifølge Brian er det nødvendigt at bo i huset, da parrets tvillinger skal have hver deres værelse - og fordi han ikke kan se en børnefamilie bo i en lejlighed.

Parret er da også blevet boende i huset i Gesten, fortæller den 36-årige fabriksarbejder til Ekstra Bladet.

Luksusfælden: Familien Danmark betaler Stinas indtægt

Tilbage på studiet
For at hjælpe familien med økonomien foreslår programmets eksperter også, at Mette kvitter studiet og i stedet får et arbejde for at kunne hæve familiens indkomst.

I programmet fremgår det, at Mette bliver tilbudt et job på et vaskeri gennem et vikarbureau.

- Er hun stadig der?

Annonce:

- Nej, hun studerer, siger Brian og fortæller, at det nu 'går udmærket' med økonomien.

Luksusfælden: Reddet op af et sort hul

- Hvordan har oplevelsen med 'Luksusfælden' været?

- Det har været godt nok. Men jeg holder fast i min mening om, at jeg synes, Carsten er en arrogant skid! siger Brian, der i programmet ikke lægger skjul på, at han ikke bryder sig om den mandlige halvdel af ekspertduoen.

Ikke flere biler
- Man hører i programmet, at I er glade for biler. Er der blevet købt flere af dem?

- Nej, det er der ikke.

- Men de (eksperterne, red.) er åbenbart gået længere tilbage end et år, for alle de biler er fra allerede inden, Mette og jeg overhovedet var sammen, siger han.

- Mener du, at de er gået længere tilbage end de fire år, som de siger i programmet?

- Ja, lyder det fra Brian.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Mette og Brian droppede 'Luksusfælden'. Foto: TV3
Mette og Brian droppede 'Luksusfælden'. Foto: TV3

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Carsten Linnemann. Men til Se og Hør siger han:

Annonce:

- De valgte ikke at forholde sig til deres situation. Men de forholdt sig i det her tilfælde til mig. Og der var det mig, der blev årsagen til, at det ikke lykkedes for dem at gennemføre programmet. Det gjorde selvfølgelig et stort indtryk på mig, også fordi der var små børn i familien, og de kommer til at lide under det her hele deres liv.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: