Hvad betyder kage-kvajeriet på blomsterbergsk?

Mette Blomsterberg forsøger på bedste vis at pakke sine kage-domme pænt ind, men hun ser og smager alt, ved amatørbagerne

Mette Blomsterberg ser alt med sit falkeblik, mener Jette, der bager løs i årets udgave af 'Den store bagedyst' Foto: DR
Mette Blomsterberg ser alt med sit falkeblik, mener Jette, der bager løs i årets udgave af 'Den store bagedyst' Foto: DR
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Mette Blomsterberg er ikke bare en ørn til det med kagekreationer og delikate desserter. Hun kan også noget med ord.

Lige meget hvor flydende mousser eller kiksede kager amatørbagerne i 'Den store bagedyst' leverer, så er hun ret diplomatisk, når hun sammen med Jan Friis Mikkelsen skal bedømme bagværket. Diplomatisk, men særdeles skarp i sin oftest pænt indpakkede kritik.

Men hvordan tolker nuværende og tidligere deltagerne i 'Den store bagedyst' egentlig de ord, der kommer ud af Danmarks mest kendte konditors mund? Her et par eksempler fra sidste uges dyst i bageteltet.

- Det har været lidt af en udfordring, kan jeg se

- Det er helt klart Mettes formulering af, at det ikke er gået så godt. Men Blomsterberg ser og smager alt, siger 42-årige Jette fra Haderslev, der sidste uge kæmpede for at få sine kager til at holde formen.

- Ja, det betyder nok, at man har gabt over for meget, siger Iben, der også var stærkt udfordret i sæsonens første program.

Mette Blomsterberg ser og smager alt, ved Jette. Foto: Carsten Mol/DR
Mette Blomsterberg ser og smager alt, ved Jette. Foto: Carsten Mol/DR
 

- Jeg savner lidt elegance

- I mine øjne betyder det, at der for meget klask klask til Mettes smag, siger Micki Cheng, der var med i 'Den store bagedyst' 2015.

- På blomsterbergsk betyder det, at det er rustiskt…og Mette er helt klart mere til det elegante end til det rustikke, siger Mohammed, der er med i dette års kagekonkurrence.

- Man har dog afleveret noget

- Det er ikke en bemærkning er sjov at få. Det betyder virkelig, at man har afleveret noget, som ikke er godt, siger 32-årige Mohammed fra Viby J.

- Jeg tror, at hun mener, at det havde været næsten lige så godt ikke at aflevere noget…men at det trods alt er lidt bedre at være kommet med lidt. Men ikke meget bedre, lyder Jettes tolkning.

Der er ting, der ikke er sjove at høre fra Mette Blomsterbergs mund, fortæller Mohammed. Foto: Carsten Mol/DR
Der er ting, der ikke er sjove at høre fra Mette Blomsterbergs mund, fortæller Mohammed. Foto: Carsten Mol/DR
 

- Der er en, der har haft travlt der

- Mettes falkeblik er knivskarpt og jeg tror det betyder, at hun godt kan se, at man ikke har haft mere end halvandet minut til at kyle en håndfuld nødder på. Så den er ikke helt god, siger Jette.

- Det betyder vist kort og godt, man har kastet pynten på , og det bryder Mette sig ikke om, siger Mohammed.

Iben fik et par af Mette Blomsterberg knapt så positive kommentarer i sidste uge. I aften skal hun bage løs igen. Foto: Carsten Mol/DR
Iben fik et par af Mette Blomsterberg knapt så positive kommentarer i sidste uge. I aften skal hun bage løs igen. Foto: Carsten Mol/DR
 

- Jeg har en dårlig mavefornemmelse

- Mette kan se ting, som vi andre ikke en gang har nået at tænke. Og hun føler virkelig med os, hvis vi er ved at dumme os. Men det må hun selvfølgelig ikke hjælpe og fortælle os det, siger Iben.

- Blomsterberg kan spotte på lang afstand, hvis man er på gal kurs. Og så betyder 'en dårlig mavefornemmelse', at hun virkelig frygter for, hvordan resultatet bliver. Og oftest med rette, siger Micki Cheng.

Mette Blomsterberg kan spotte fejl på lang afstand, ved Micki Cheng. Foto: Carsten Mol/DR
Mette Blomsterberg kan spotte fejl på lang afstand, ved Micki Cheng. Foto: Carsten Mol/DR
 

- Jeg savner finesse

- Den er bare ikke flot nok. Så simpelt er det, siger Jette, der i aften kæmper for at overleve i årets udgave af 'Den store bagedyst'.

- Det betyder, at kagen langt fra er så knivskarp, som Mette og Jan vil have det. Den er simpelthen ikke god nok, siger Mohammed, der lige som Jette skal stramme op i aftenens program, hvis han vil fortsætte i kagedysten.

 

Det er i aften klokken 20, at DR1 viser 'Den store bagedyst'.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind