Normalt er der en fest i træningslokalet, når Morten Kjeldgaard om søndagen skal introducere Sarah Mahfoud til den kommende fredags dans. Men i søndags stod det hurtigt klart, at Sarahs ellers så berømmede ben havde problemer med at få fod på slowfox'en.
Vild med dans: Mortens vilde hævn over Sarah
- For at sige det, som det er, røg vi ud i en krise, fortæller Morten Kjeldgaard.
- Det er kun vores anden standarddans, og selv om det gik fint med den første, quicksteppen, hvor vi endte på en delt andenplads sammen med Laura Bach og Michael Olesen, så er slowfox en stor mundfuld - selv for en quick-learner som Sarah.
De pokkers hæle
Problemet for den 27-årige bokser hedder 'hæle'.
- I vores tre latindanse har jeg banket ind i hovedet på hende, at hun skal holde sine hæle af gulvet, og det har hun fået stor ros for af dommerne. I quicksteppen skal man nogle få gange gå frem på hælen, og det mestrede hun også fint. Men i slowfox er der ufatteligt mange slæbende hæle, og de volder problemer.
'Bedrag'-bokser: Flot af Sarah i 'Vild med dans'
Her to dage før showtime er krisen langt fra overvundet, men Morten håber da, at parret ved hård træning og intensiv øvelse kan få gjort Sarah gode venner med den flotte, men sindssygt svære dans.
Knokler
- Sarah knokler. Det gør hun altid, men denne gang må hun knokle yderligere, for det falder hende bestemt ikke let og naturligt denne gang. De øvrige danse har hun hurtigt fundet sig til rette med, så vi har kunnet fokusere på afpudsning. Men denne gang ser verden anderledes ud. Heldigvis er Sarah typen, der bare bliver ved og ved. Hun helmer ikke, og bliver ikke træt. så vi håber det bedste, fortæller han, inden de går ind til onsdagens træning i Mastiffs træningslokaler.
Christopher synger
Krisen eller rettere ønsket om at blive så perfekt som muligt forstørres af, at parrets slowfox skal danses foran Christopher, som i 'Vild med dans'-studiet synger sit nye nummer 'Heartbeat'. Sarah er vild med Christopher - så ud over at ville leve op til sine egne ambitioner, vil hun meget nødig gøre en slet figur foran sit idol.
'Mit hjerte blev trukket ud': Fægteren er færdig på dansegulvet:
- Det er en meget romatisk sang, som passer fint til slowfoxen, så Sarah vil kommende fredag være meget romantisk klædt - det bliver noget med blomster og pastelfarver - over i det lyserøde, afslører Morten Kjeldgaard.