Lene fra 'Gift ved første blik' får hug på Twitter

Det flyver med hårde ord på nettet fra seere, som har ondt af Lenes mand Poul

Samtalen med psykologen varede to timer, men blev skåret ned til 30 sekunder, siger Lene. (Foto: Snowman Productions)
Samtalen med psykologen varede to timer, men blev skåret ned til 30 sekunder, siger Lene. (Foto: Snowman Productions)

I tirsdagens afsnit af 'Gift ved første blik' stødte Lene og Poul på vanskeligheder. Allerede under bryllupsrejsen i Dublin virkede de distancerede og så ikke ud til at nyde hinandens selskab, og da de kom hjem, søgte de hjælp hos en af programmets psykologer.

Ifølge folkedomstolen på Twitter er det især den ene del af parret, som bærer skylden for, at der er kommet grus i maskineriet. Under og efter udsendelsen blev der lagt hårde ord om Lene på det sociale medie. Prætentiøs og ubehagelig er blandt de stempler, Lene får med på vejen.

 

 

Lene, som selv er aktiv på Twitter, har bemærket kommentarerne og føler sig ramt mere, end hun havde troet, skriver hun på sin blog. Her kalder hun ordene for 'drøje hug'.

Poul fra 'Gift ved første blik': Der var pres fra alle sider

- Jeg havde troet, at jeg ikke ville tage det personligt, at fremmede mennesker sad og mente noget om mig. Men det stikker en lille smule. Og jeg får lyst til at forsvare mig, mærkeligt nok – over for mennesker, som jeg nok aldrig kommer til at møde i virkeligheden, skriver hun.

Lene og Poul havde det generelt svært i afsnit 4 af den populære serie. (Video: DR)

Det vidste du ikke om Ulrik fra 'Gift ved første blik': Fraskilt far og fanatisk løber

Sympatien på Twitter går generelt til Poul, som bliver tilbudt krammere og støtte af seerne.


- Jeg havde forberedt mig på, at når jeg kom i tv, ville folk forholde sig til mig. Det har de også lov til, det er bare fordi, jeg kender en meget større del af historien, end de gør. Det er jo et lille udsnit af virkeligheden, man ser på tv. Vi talte med Annemarie (psykologen, red.) i to timer, og det blev skåret ned til 30 sekunder, siger Lene til Ekstra Bladet.

Michael fra Gift ved første blik: Derfor var jeg single

Se hvordan det går Lene og Poul i 'Gift ved første blik' tirsdag kl 20 på DR1.