Populær Netflix-serie sat på stand-by

Måske er det slut med den populære Netflix-serie - eller?

Sæson to af 'Mindhunter' udkom sidste år, og en ny sæson har lange udsigter. Video: Netflix.

Det er fem måneder siden, at sæson to af den populære Netflix-serie 'Mindhunter' havde premiere. I al den tid har der ikke været noget tegn på, at der vil komme en tredje sæson af den meget kritiker-roste tv-serie af filminstruktøren David Fincher.

Serien har en rating på hele 8,6 på verdens største filmhjemmeside IMDB. Den tager udgangspunkt i FBI-agenterne Holden Ford (Jonathan Groff), Bill Tench (Holt McCallany) og psykologen Wendy Carr (Anna Torv), der arbejder på FBI's trænings-akademi i Quantico i staten Virginia. De rejser rundt og laver interviews med seriemordere for at få en bedre forståelse af, hvordan de tænker. Hermed håber de på at få viden til at løse aktuelle mordsager.

På trods af den gigantiske medvind, serien har fået, har Netflix ikke fornyet kontrakterne med skuespillerne. Det kunne tyde på, at fans af serien måske har set det sidste af 'Mindhunter'.

Det skriver filmmagasinet Deadline

Her ses skuespillerne Holt McCallany og Anna Torv i en scene fra 'Mindhunter i rollerne som FBI-agenten Billy Tench og psykologen Wendy Carr. (Foto: Netflix)
Her ses skuespillerne Holt McCallany og Anna Torv i en scene fra 'Mindhunter i rollerne som FBI-agenten Billy Tench og psykologen Wendy Carr. (Foto: Netflix)

Men ifølge Netflix er det ikke nødvendigvis sandheden, selv om streaming-tjenesten indrømmer, at aftalerne med skuespillerne er udløbet.

En talsmand for Netflix forklarer sagen således:

'David Fincher er netop nu fokuseret på at instruere sin første Netflix-film med titlen 'Mank', og han er også ved at producere anden sæson af 'Love, Death and Robots'. Han vil måske genoptage sit arbejde med 'Mindhunter' igen i fremtiden, men i mellemtiden mente han ikke, at det var fair overfor skuespillerne at afholde dem fra at søge andre jobs, mens han selv var i gang med nogle af sine andre projekter'.

Fremtiden er altså lidt usikker for en tredje sæson af 'Mindhunter'. Men det er altså ikke helt udelukket, at der kommer en tredje sæson på et tidspunkt.

Til venstre ses skuespilleren, der spiller Charles Manson i 'Mindhunter'. Og til højre ses den virkelige Charles Manson. (Foto: Netflix)
Til venstre ses skuespilleren, der spiller Charles Manson i 'Mindhunter'. Og til højre ses den virkelige Charles Manson. (Foto: Netflix)


1 af 3 Her ses skuespillerne Holt McCallany og Anna Torv i en scene fra 'Mindhunter i rollerne som FBI-agenten Billy Tench og psykologen Wendy Carr. (Foto: Netflix)
2 af 3 Til venstre ses skuespilleren, der spiller Charles Manson i 'Mindhunter'. Og til højre ses den virkelige Charles Manson. (Foto: Netflix)
3 af 3 Her ses en scene fra den populære Netflix-serie 'Mindhunter', hvor en efterforsker laver interview med en seriemordet i et fængsel. (Foto: Netflix)
8 kommentarer
Vis kommentarer