Da det først var slut med ø-råd, rævekager og knive i ryggen, gjorde Kenneth rent bord og vandt trofæet som bevis på, han var vinder af 'Robinson Ekspeditionen 2015'.
Stefan efter kniv i ryggen: - Kenneth er en fin fyr
Men årets ekspedition, der var den 17. i rækken, vil blive husket for noget helt andet.
Nemlig det had der er strømmet imod ægteparret Gøtte og Stefan. Parret har modtaget dødstrusler, og den massive hetz har været forfærdelig for parrets to piger, som hver uge må se deres forældre svinet til på de sociale medier.
Robinson-deltager truet på livet
Stefan efter Robinson-exit: Jeg fortryder, at jeg var med
- Det har været en god oplevelse at være på 'Robinson', og jeg står ved den jeg er, siger Gøtte, der har kobberbryllup med Stefan næste år.
- Er jeres forhold blevet styrket eller svækket på ekspeditionen?
- Vi har altid haft et stærkt forhold, men vi har mødt nogle nye udfordringer, som vi skal bearbejde. Jeg har været den stærke kvinde i 'Robinson Ekspeditionen' og sagt, hvad jeg mener. Og det må man ikke i Danmark, siger Gøtte og forklarer om udfordringerne:
Hverken tøffelhelt eller heks
- Når man læser, at Stefan er en tøffelhelt eller svag og Stefan læser det modsatte om mig; Jeg er en heks og forfærdelig kvinde, så skal man bearbejde tankerne om hinanden, for sådan er vi jo ikke. Men man skal alligevel bearbejde tankerne i sit hoved, og tale om det derhjemme, så vi kommer på rette spor igen, fortæller Gøtte ved afslutningsfesten for 'Robinson Ekspeditionen', der blev holdt på Nimb i København.
Stefan er alene efter Gøtte skred: - Jeg er sur på hende
Datteren græd over artikel
- Hvordan har jeres piger det?
- Emilie på 14 år har skrevet og grædt i aften, mens vi så afsnittet, fordi Mark (en anden deltager, red.) har udtalt til Realityportalen, at der ikke er nogen, der kan lide os, og vi er de udstødte. Jeg har måttet sige til hende, at det er Marks karriere at være i realityverden, og det er derfor, han fører sig frem på vores bekostning. Men vi kender de mennesker, der kan lide os, og det er det, vi skal leve videre med.
- Ser vi dig i tv i fremtiden?
- Ja, det kunne godt være. Der er en masse, der har skrevet til mig, at jeg skal have mit eget talkshow; 'Mor har talt', så det stiller jeg gerne op til, og jeg tager gerne imod nye udfordringer, siger Gøtte og smiler.
- Der kommer en ny sæson næste år. Hvad er dit råd til de nye deltagere?
- Tænk jer om. Når man har børn, familie og er etableret, så skal man tænke sig om, for det kræver hårdt arbejde bagefter - men det er en fed oplevelse, og vi har fået sindssygt mange gode venner, som jeg ikke vil give væk for noget i verden, siger Gøtte.
Gøtte efter dramatisk Robinson-exit: Jeg følte mig snydt
Se interviewet med Kenneth og Christina herunder: