Så du Daniel i Landmand søger kærlighed? Nu har han fået en kæreste

28-årige Daniel fra Otterup har fundet kærligheden siden optagelserne til 'Landmand søger kærlighed', hvor han var på romantisk tur til København med daten Simone

I aftenens udgave af 'Landmand søger kærlighed' var Daniel på tur til København med Simone. Men nu har han fundet kærligheden i 28-åige Diana. (Foto: TV 2).
I aftenens udgave af 'Landmand søger kærlighed' var Daniel på tur til København med Simone. Men nu har han fundet kærligheden i 28-åige Diana. (Foto: TV 2).

I aftenens udgave af TV 2-programmet 'Landmand søger kærlighed' kunne seerne følge 28-årige Daniel fra Otterup, som var på tur til København med sin date Simone.

Som det fremgår af programmet, blev det ikke til et forhold mellem de to. Ifølge Daniel skyldes det især, at de havde svært ved at holde kontakten, efter optagelserne til programmet sluttede.

- Efter turen til København var hun hjemme hos mig på weekend, og efter det skulle hun begynde i skole, og jeg skulle have en normal arbejds-hverdag igen. Vi holdt kontakten ved lige, men jeg tror bare, der var for meget at se til. Vi fik ikke arbejdet videre med den gnist, der var begyndt. Efter et par uger var der ikke så meget kontakt, og det løb ud i sandet, siger Daniel til Ekstra Bladet. 

- Så der var en gnist mellem jer?

- Jeg følte i hvert fald på turen, at der kom noget mere gnist, end der havde været tidligere. Jeg syntes, det var begyndelsen til noget. Men det var en gnist, der havde været lang tid undervejs, og vi fik ikke arbejdet nok med den efterfølgende. Det var som om, at vores hverdag blev for stresset af det, og jeg tror også, at en del af det var, at hun skulle begynde på en ny uddannelse.

Badehotellet - det nye Matador

Daniel om ny kæreste: Vi har det rigtig godt sammen
Selvom det ikke gik med Simone fra 'Landmand søger kærlighed', savner landmanden ikke kvindeligt selskab. Han har nemlig mødt en 28-årig kvinde, Diana, som han har været sammen med siden oktober.

- Der kom en rumæner herop og blev ansat på den gård, hvor jeg arbejder. Vi var venner den første måneds tid, og lige pludselig skete der mere og mere, og der kom noget gnist. Det skete bare af sig selv. Nu har vi det rigtig godt sammen og har valgt at være kærester, siger han.

- Hvad er det, hun har, som du ikke fandt hos de piger, der var med i programmet?

- Accept. Accept af mig og mine ting - hvordan jeg bor, og sådan mit liv er lige nu. Der har ikke været noget, hun ville ændre på. Det har været den største forskel. Hun synes, jeg er sødere end nogle af de andre fyre, hun har kendt tidligere.

- Hvordan har hun det med at se dig i programmet, hvor du er på date med andre piger?

- Det er noget, der er sket i fortiden. Hun har sagt, at det var lidt specielt at vænne sig til, men det er ikke noget, der bekymrer hende, eller som hun tager tungt, fortæller den 28-årige landmand.

Rachel fra 'Årgang 0' tager sabbatår

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.