Annonce:
Annonce:

Så du 'Sporløs'? Her er Marianne i dag

Siden Mariannes medvirken i ’Sporløs’ er der sket meget. Den 31-årige transkønnede kaldes i dag for Kevin og er i gang med at opfylde en livslang drøm

31-årige Kevin, tidligere Marianne, har fået øget livsglæde efter han endelig er kommet sit største ønske nærmere. Foto: Jakob Jørgensen
31-årige Kevin, tidligere Marianne, har fået øget livsglæde efter han endelig er kommet sit største ønske nærmere. Foto: Jakob Jørgensen
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Mandag aften kunne man følge Marianne i DRs program 'Sporløs', hvor hun søgte tilbage til sine rødder i Ungarn, for at få svar på en række ubesvarede spørgsmål.

Da Marianne kom hjem fra sin tur fulgte en uge, hvor alle planer og gøremål blev skubbet til side.

Det havde været hårdt at få svar på de mange spørgsmål, der inden turen havde rejst sig. Blandt andet fandt hun ud af, at hun havde været indlagt i et år med en brækket lårsbensknogle, fordi hendes far havde tævet hende som lille. Hun overvejede derfor, om det var værd at fortsætte rejsen.

- Der var ingen grund til at gå videre, når mine forældre havde behandlet mig så dårligt, fortæller Marianne.

Men hun fortsatte rejsen.

Annonce:

Da hun efterfølgende kom hjem tog hun hjem til en ven og tilbragte en uge. Her stod den på ture med hunden, en masse søvn og tv. I hendes søgen efter sine rødder havde turen til Ungarn efterladt hende med en masse negative tanker.

- Jeg tror, at jeg blev meget chokeret over situationen. Jeg fik en følelse af, at jeg ikke var noget værd. Jeg følte, at jeg ikke burde være kommet til verden, fordi jeg har haft sådan en hård start, forklarer hun.

Tidligere realitystjerne dømt for bedrageri

Fanget i den forkerte krop
Gennem hele livet har 31-årige Marianne følt sig fanget i den forkerte krop. Så længe hun kan huske, har hun opfattet sig selv som en dreng og senere hen som en mand. Hun har derfor aldrig kunnet stille sig foran spejlet og være tilfreds med sit spejlbillede.

- Jeg har følt mig meget forkert. Jeg følte, at folk ikke kunne lide mig. Jeg har ikke følt, at folk har haft respekt for mig.

Annonce:

- Jeg kan jo ikke ændre på mine tanker, og den måde jeg er på. Inderst inde ved jeg jo godt, at der er noget, der ikke hænger sammen. Jeg kan jo ikke gøre så meget ved det. Jeg kan ikke begynde at klæde mig ud som en pige, hvis jeg ikke er det. Det vil jeg føle mig endnu mere ked af.

Det havde længe naget Marianne, at hun ikke følte sig tilpas i sin egen krop. Omvendt syntes hun heller ikke, at hun kunne tage den endegyldige beslutning om at skifte køn, når hun ikke vidste, hvordan hendes liv havde været i de første leveår. Marianne manglede svar, som hun fik på turen til Ungarn sammen med ’Sporløs’.

- Nu har jeg fået afklaring på min tidlige barndom. Så nu kan jeg ligesom komme videre med mit liv - i gang med næste projekt, fortæller Marianne.

Jimmy Jørgensen blev droppet af 'Sporløs'  

Annonce:

Og så kom Emilie
Et par måneder efter Marianne kom til Danmark mødte hun Emilie. For første gang havde Marianne mødt en, der var forstående overfor hendes egen selvopfattelse. At Marianne vil være en mand og længe har følt sig som én fanget i en kvindes krop. Emilie opfordrede derfor Marianne til at aktivt at gøre noget ved de tanker. Hun skulle ikke blot føle sig som en mand, hun skulle blive til en mand.

- Det har været dejligt og befriende at møde Emilie. Det er stort set hendes skyld, at jeg er gået i gang. Jeg har været pissebange for det. Jeg har ikke turde gøre det, fordi jeg var bange for at blive endnu mere alene i verden.

Marianne har aldrig rigtig følt støtte fra venner og veninder før. Oftest har hun følt sig meget alene, og derfor var det en stor omvæltning at møde Emilie, der var klar til at tage Marianne i hånden og guide hende i den rigtige retning.

- Det er meget skræmmende, at der pludselig står en, der vil hjælpe mig med at tage det næste skridt i mit liv, siger Marianne.

Annonce:

For en måned siden var Kevin til første samtale om sit forestående kønsskifte. Foto: Jakob Jørgensen
For en måned siden var Kevin til første samtale om sit forestående kønsskifte. Foto: Jakob Jørgensen

Marianne er blevet til Kevin
Efter kønsskifte-processen er blevet skudt i gang har Marianne, der nu kalder sig Kevin, kunne mærke, at det har givet en helt anden ro i kroppen og ikke mindst mere overskud i hverdagen. Frygten gik tidligere på, hvordan venner og kolleger ville reagere på, at Marianne skulle være fortid, og han nu skulle hedde Kevin. En frygt og tvivl der har vist sig ubegrundet og i den grad er gjort til skamme.

- Indtil videre er der ikke nogen, der har sagt noget negativt om det – alle er positive. Jeg tror ikke, at jeg skal igennem en hård kamp. Jeg føler mig virkelig tryg i det, jeg skal nu, siger Kevin med en ro, der sætter en tyk streg under, at han nu er klar på livet.  

For han glæder sig til, at transformationen fra kvinde til mand for alvor går i gang. At kunne kigge sig i spejlet og glædes ved synet. Til ikke at skulle frygte at gå på kvindetoilettet og mødes med skeptiske blikke og spørgsmål om, hvorvidt han er gået forkert eller ej. Han er blevet mere lykkelig. Og netop den øgede livsglæde har givet mod på livet.

- Jeg kan se en god fremtid nu i forhold til før. Førhen kunne jeg ikke se nogen fremtid, afslutter han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: