Seerne raser over TV3 inden premiere: Usmageligt og direkte hån

Både eksperter og seere finder programmet 'Min fede træner' dybt problematisk

I dag - onsdag klokken 20 - har TV3 premiere på programmet 'Min fede træner', hvor en række kendte danskere heriblandt bloggeren Mascha Vang og den tidligere professionelle tennisspiller Frederik Fetterlein skal hjælpe to såkaldt almindelige danskere med at tabe sig.

I programmet skal de kendte tage på i 12 uger for derefter at tabe sig sammen med de overvægtige.

To eksperter på området retter i dag en lammende kritik af programmet, som de kalder 'problematisk' og direkte 'vanvittigt'.

- Det er 500 procent problematisk, og det sagde jeg også til den programplanlægger, der ville have mig med som læge i programmet. I mine øjne er det vanvittigt uetisk. Da de ringede mig op, tilbød jeg i stedet at komme ud og holde et oplæg om, hvorfor de er så langt ude, siger Jens-Christian Holm, der er overlæge og ekspert i overvægt til Ekstra Bladet.

_H5A0774s nyrettet +jenbryn .jpg 

Jens-Christian Holm peger på, at programmet udskammer de overvægtige - altså 'fatshamer' dem.

- De skammer patienterne, altså 'fatshaming'. Det er nedværdigende og ydmygende tv, som taler til laveste fællesnævner. Derudover tager de nogle kendte mennesker, som tror de er kloge, men ikke aner noget som helst og gør dem til trænere for nogle svært overvægtige. For at sige det lige ud, så er det latterligt, lyder kritikken fra eksperten.

Overlæge i ætsende kritik af nyt tv-program: Vanvid

Raser på Facebook

Og meget tyder på, at danskerne er enige i overlægens kritik.

Allerede inden 'Min fede træner' har fået premiere har mange hundreder været inde på TV3's Facebook-side for at kommentere programmet.

- Kommer aldrig til at se dette program  synes virkelig at det er så et usmageligt et program og direkte hån imod os det vejer mere en de 10 kg for meget som de skal tage på, skriver en kvinde.

Mascha Vang om rygter: Derfor bor Jarlov og jeg ikke sammen

En anden har lagt mærke til et klip af Mascha Vang, der griner over at skulle tage på for at hjælpe en overvægtig kvinde med at tabe sig.

- Normalt kommenterer jeg ikke på sådanne opslag, men hvor bliver jeg rasende og ked af det! Rasende over at se den måde Mascha sidder og skraldgriner på. Hendes grin fortæller alt om hendes manglende forståelse og viden om overvægt. Hvis en normalvægtig havde grint af mig og det at være overvægtig på den måde havde jeg fluks givet vedkommende en lussing! Og TV3 - at I vil være bekendt at negligere årsagssammenhænge bag overvægt på den måde og latterliggøre mennesker, som kæmper med et mange facettet problem. Det er noget af det mest diskriminerede jeg længe har været vidne til!, konstaterer en anden Facebook-bruger.

- "jeg skal ÆDE mig stor, for så at Se hvordan du har det" NEJ det skal du ikke Mascha !! Du kommer aldrig til at kunne sætte dig ind i de følelser man som overvægtig går rundt med !! Det er ikke KUN 10kg de her deltagere skal af med, og de her "trænere" kommer aldrig i nærheden af at være overvægtige !! De kommer ALDRIG NOGENSINDE til at kunne forstå den kamp, man som overvægtig med garanti har kæmpet med i mange mange år - hvis ikke hele livet !!, skriver en tredje.

Mascha Vang har ikke ønsket at kommentere kritikken overfor Ekstra Bladet.

TV3 stiller sig uforstående overfor kritikken fra de eksperter, som Ekstra Bladet har talt med. Læs første artikel om programmet HER og se TV3's svar i boksen nedenfor.

Mascha Vang om Gucci-køb til datter: Jeg bruger mine penge, som jeg vil

TV3