Annonce:
Annonce:

Udstemt i Bagedysten: Kagen skulle ikke have været gul

Juliane fortryder, at hendes kærlighedskage ikke var en anden farve

28-årige Juliane fra Holstebro er ikke længere med i 'Den store Bagedyst'. Foto: Carsten Mol/DR
28-årige Juliane fra Holstebro er ikke længere med i 'Den store Bagedyst'. Foto: Carsten Mol/DR
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

- Jeg var rigtig ked af det, fordi jeg ikke kunne få lov at være med mere, fordi det har været så sjovt. Det var det, jeg var mest skuffet over.

Sådan lyder det fra Juliane, der i dag forlod DR's seersucces 'Den store bagedyst'.

- Det er nogle fantastiske mennesker, man er sammen med hver uge, og lige pludselig stopper det bare, siger Juliane, der dog har bevaret kontakten med de andre deltagere.

- Mig og Jette har set hinanden efterfølgende, og jeg har også snakket med de andre på vores Facebook-gruppe.

Bagedyst-Sune: Laver skilsmissekage til ekskæresten Martin

Alle bagedyst-deltagerne skulle bage et mesterværk, som var tilegnet én, de holdt meget af. Og Juliane valgte at bage en bananasplit-kage til sin mand Dix, som hun har været sammen med i 12 år, siden de mødtes på efterskole.

Annonce:

- Set i bagklogskabens klare lys, så kunne man jo altid have lavet kagen mere romantisk. Min var gul, og så var der chokolade, fordi det var en bananasplit-kage, og min mand elsker bananasplit, men hvis jeg skulle gøre noget anderledes, så skulle det være en rød kage, som er mere romantisk, siger Juliane, der dog fik besøg af Dix i aftenens udsendelse. Han kom til hendes overraskelse ind i bageteltet, da hendes kage skulle bedømmes.

- Han kom til bedømmelsen af min kage, og så tog han hjem ret hurtigt bagefter, og da jeg ringede til ham bagefter og fortalte, jeg var røget ud, sagde han: 'Det er der jo ingenting at gøre ved, og jeg skulle tænke på, at jeg havde haft det mega sjovt undervejs'. Og det var også mit mål med det hele: At have det sjovt, mens jeg var der. Og det havde jeg!, siger Juliane, der ikke har gjort sig mange tanker om den nærmeste fremtid.

Bagedyst-baby: Juliane er blevet mor

- Jeg ser, hvad der kommer, og så siger jeg ja til det, jeg tøws er sjovt. Jeg har ik' lavet en videre stor plan omkring hvordan og hvorledes, siger Juliane på sit smittende vestjysk.

- Der er en masse af de tidligere deltagere, der har udgivet bagebøger eller kvittet deres job. Går du med tanker om det?

Annonce:

- Det tror jeg ikke. Jeg vil ikke udelukke noget, men jeg er i gang med en uddannelse, så den skal jeg i hvert fald gøre færdig, siger Juliane, der læser til lægesekretær men er på barsel lige nu.

'Bagedyst'-vinder har sagt jobbet op: Satser alt på kagerne

I aftenens udsendelse glædede hun sig til, at hun kunne hvile sine fødder, og maven voksede også støt under optagelserne af konkurrencen. Den 30. august kom Juliane og Dix' datter Mille nemlig til verden, og de mange barselsbesøg har gjort, at hun igen har fundet mel, melis og mælk frem.

- Jeg bager helt vild møj. Jeg havde lige en lille pause, efter at programmerne var blevet optaget, fordi man bager ret møj undervejs. Man bliver lidt mættet, men jeg vil sige, nu er det kommet voldsomt tilbage, og jeg står næsten i køkkenet hver dag, fortæller Juliane, der faktisk også selv er begyndt at spise af kagerne.

- Jeg vil sige, at efter jeg er blevet gravid, er jeg blevet lidt bedre til at spise kage selv. Jeg kan godt lide at smage på kage, men jeg spiste ikke vild møj kage før graviditeten. Jeg synes bare, det er enormt sjovt at lave dem.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: