’X Factor’-Janni har fået nej 10 år i træk: Træt af Blachman

Men hun giver ikke op for nu er det blevet en kamp, hun vil vinde

Janni viste stolt tatoveringen frem, men det hjalp ikke på dommerstemmerne. Foto: DR
Janni viste stolt tatoveringen frem, men det hjalp ikke på dommerstemmerne. Foto: DR

- Nu stopper det fandeme. Lad os nu forholde os til det kunstneriske. Det her var sidste gang, du kommer ind.

Så klart lød afslaget fra Thomas Blachman i aftenens premiereafsnit af ’X Factor’.

Ind ad døren trådte 37-årige Janni Rasmussen fra Korsør, der er så stor fan af programmet, at hun har prøvet lykken alle de 10 år, ’X Factor’ har blevet vist. Og hver gang med samme resultat. Det får dog ikke den stædige kvinde til at give op, fastslår hun over for Ekstra Bladet.

- Jeg har stadig blod på tanden. Jeg vil bare videre. Jeg vil overvinde dommerne på et tidspunkt, men ja, jeg håber da, at de skifter ud i dem på et tidspunkt, siger Janni Rasmussen.

Hans Pilgaard sender nyt program samme tid som 'X Factor' har præmiere på 10. sæson. Foto: Henrik Ohsten Underholdning X Factors største konkurrenter: Dem skal de kæmpe mod

Som Danmarks mest erfarne audition-deltager fortæller hun, at det ikke foregår så gnidningsfrit, som man ser på tv. Luften i rummet er nemlig meget tør, og det kan gøre det svært at præstere.

- Det er meget frustrerende, for man skal hele tiden sørge for at holde sin mund våd. Hvis den bliver tør, bliver ens stemme tør, siger hun.

- Hvordan synes du, at dommerne behandlede dig?
- Jeg kunne hverken lide Blachman eller Remees udtalelser. Blachman sagde, at jeg skulle tage fat på Erik Clausen, så jeg kunne få hjælp, men jeg tror ikke helt, at han har styr på, hvem Erik Clausen er, siger hun med et grin.

Event & Kultur X Factor-vært: Vinderne ønsker slet ikke en musikkarriere

Blachmans kommentar med, at Janni skal holde sig fra programmet fremover, giver hun heller ikke meget for.

- Jeg er bare glad for, at Mette (Lindberg, red.) trumfer igennem og siger, han skal holde op. Det var fedt, at hun gik imod Blachman. Uanset hvad Blachman siger, så kommer jeg igen, og så må vi se, hvem der giver op først. Mig eller ham.

Janni Rasmussen fortæller, at hun har sunget fra hun var omkring 11 år. Dengang brugte hun weekenderne med sin veninde og dennes far.

- Så lod vi hatten gå rundt og tjente en masse penge. Men det døde ud, da jeg blev 17-18 år, og min far blev syg. Efterfølgende har jeg holdt sangen ved lige ved at synge og øve en masse. Jeg vil noget med musikken, og så håber jeg, at min stemme er der næste gang. Jeg har været ramt meget af en halsvirus, som jeg har svært ved at komme af med. Det er dér, skoen trykker, forklarer hun.

- Nu er du Danmarks mest garvede ’X Factor’-deltager. Synes du, at man som deltager bliver behandlet med respekt?
- Hvis man ser på Remee og Blachman isoleret, så synes jeg det ikke. Der er da nogle, de respekterer, men det er ikke alle. Nogle siger, at de aldrig vil komme igen efter en opsang fra dommerne. Det synes jeg er ærgerligt.

'X Factor'-dommeren Remee. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Remee om 'X Factor': - Jeg kæftede op og kæmpede i kulissen

Udover Mette Lindberg er der også en anden dommer, som hun godt kunne lide, og som hun håber at se tilbage i dommerstolen.

- Jeg kunne godt bruge Cutfather tilbage. Ham kunne jeg godt lide. Han gav mig et ja, og han er ikke så barsk. Han er en god dommer. Blachman er svinsk og hård, men det er jo også det, der gør, at ’X Factor’ kører videre. Folk æder det råt, sådan er jeg bare ikke.

Hvis du ikke har fået nok af Janni Rasmussen, så kan hun opleves igen i starten af det nye år, hvor hun har en statistrolle i ’Arvingerne’. Her spiller hun en fin dame, der tager med sin ægtemand ombord på et skib med kurs mod Grønland.

107 kommentarer
Vis kommentarer