Ottende sæson af X Factor er lige på trapperne.
Og ifølge den kvindelige dommer Lina Rafn, der fredag efter fredag skal sidde mellem Blachman og Remee, kan vi igen i år forvente auditions, der både vil resultere i latterkrampe og gåsehud.
X Factor-vinderne får et rødt kryds i panden
Men faktisk har den rutinerede dommer også været udsat for nogle situationer i forbindelse med sin tjans i år, der ikke har været særlig rare.
- Der har været nogle rigtig ubehagelige situationer, hvor folk har forsøgt at være sjove, men hvor det var så usjovt, at jeg ikke kunne være i min egen krop og overvejede at gribe ind. Nogle gange har jeg været decideret bange, siger Lina Rafn og fortsætter:
- Jeg har været bange på grund af usikkerhed over, hvad det var for et menneske, der stod over for mig, og hvad personen kunne finde på, fortæller hun.
Remee forsvarer X Factor: Det ER relevant
Ubehagelige oplevelser
Selv om Infernal-sangerinden har siddet i dommerstolen hele tre gange før og har prøvet lidt af hvert, har det alligevel sat markante spor hos hende.
- Den følelse har jeg ikke haft så tit, men det har jeg haft i år, hvor jeg ikke har vidst, hvad der ville ske, og det har ikke været rart, siger Lina Rafn.
DR's Underholdningschef Jan Lagermand Lundme har præsenteret denne sæson af 'X Factor' som 'det endelige opgør'. Alle tre dommere har nemlig vundet én gang hver.
Remee løb med sejren med Martin i første sæson, Lina Rafn vandt anden sæson med Linda Andrews og Blachman vandt endelig i sidste sæson med gruppen Anthony Jasmin.
Det laver X Factor-vinderne nu
Og det var da også på tide, at den skaldede dommer vandt. Han har nemlig indtil sin sejr været dommer i alle sæsoner på nær én enkelt.
Du kan se første afsnit af ottende sæson af 'X Factor' 2. januar kl. 20.00 på DR1.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.