’Vild med dans’ skal ikke længere produceres i MTG's studier på Jenagade i Amager i København.
I stedet bliver programmet fra nu af til i produktionsselskabet Mastiffs studier på Østerbro.
Dansk skuespiller klar til 'Vild med dans'
Thomas Strøbech, der er redaktør på 'Vild med dans', mener, at flytningen giver flere fordele.
Én stor bygning
- Vi får tv-studiet sammen med træningslokalerne og kostumeafdelingen.
Britt Bendixen indlagt: Voldsom omgang
- Så det bliver én stor ’Vild med dans’-bygning hele efteråret, siger redaktøren.
På den måde får de medvirkende par lettere adgang til studiet, hvis de vil øve deres danse der, ligesom kjoler, jakker, bukser og skøre hatte heller ikke skal transporteres langt.
Helt nyt studie
TV2 punger ud, så der også kan blive råd til et nyt studie, efter det samme er blevet genanvendt i Jenagade siden begyndelsen i 2005.
- Det får et nyt og mere tidssvarende udtryk, siger Thomas Strøbech.
Dansestjerne åben for dommertjans
Han vil dog ikke ud med beløbet på den nye scenografi.
- Det er også en investering i ’Vild med dans’, som gerne må få et langt liv her på TV2, siger han.