TV2-deltager har taget steroider

Heine Nicolai Kaas fra TV2-programmet 'Min sindssygt sunde familie' har i sine yngre dage eksperimenteret med steroider

Heine Nicolai Kaas indrømmer, at han ikke altid har holdt sig fra steroider. Foto: Privat
Heine Nicolai Kaas indrømmer, at han ikke altid har holdt sig fra steroider. Foto: Privat

I nogle bodybuilder-miljøer er der meget brug af anabole steroider og testosteron. Derfor blev bodybuilder-parret Heine Nicolai Kaas og Trine Sabrina Samsøe Kaas også testet for det i TV2-programmet 'Min sindssygt sunde familie'.

Testene var negative og viste, at hverken Heine eller Trine tager steroider.

Men sådan har det ikke altid været.

I en alder af 36 år begyndte Heine Nicolai Kaas nemlig at eksperimentere med forskellige tiltag for at få et skub i sin professionelle karriere som bodybuilder.

Heine Nicolai Kaas har tidligere lidt af kraftig overvægt og var engang op at veje 146 kilo, i dag er han bodybuilder. Mange tror derfor, at steroiderne er skyld i hans enorme vægttab og forvandling.

Artikel fortsætter under billedet ...

Billedgalleri

Heine Nicolai Kaas vejede 146 kilo i 2009. Foto: Privatfoto.
I dag har han smidt de overvægtige kilo, og er nu bodybuilder. Foto: Privatfoto.

- Mange tror, at steroider gør dig tynd, men det gør de ikke. De kan hjælpe dig med at bevare muskelmasse. Det gav mig en performance-fordel i forhold til min sportsgren, siger Heine Nicolas Kaas, der ikke vil anbefale andre at eksperimentere med steroider, og tilføjer:

- Man kan godt holde sig sund og tabe sig så meget. Jeg var tyk, så blev jeg tynd, og så blev jeg bodybuilder.

Mangel på testosteron
Hans eksperimentering med anabole steroider er skyld i, at han i dag har alt for lave testosterontal - faktisk så lave, at de næsten ikke kan måles.

- Vi er i lægelig behandling, men det er et langvarigt projekt. Jeg har det okay med, at folk peger fingre ad mig, hvis bare jeg kan jeg kan motivere én til at komme op af sofaen, siger Heine Nicolas Kaas.

TV2-deltager åbner op om alvorlig ulykke

Mangel på testosteron kan medføre nedsat dannelse af sædceller, hvilket kan være en udfordring i forhold til at få børn.

Men det er ikke noget, der bekymrer parret.

- Det er altid et problem, når man har lavt testosteron, men indtil andet er bevist, tror jeg på, at det kan lade sig gøre. Sker det, så sker det. Ligegyldig hvad jeg har gjort i mit liv, så er jeg bekymret grundet min alder. Det har også en stor indflydelse. Der vil altid være bekymringer, siger 42-årige Heine Nicolai Kaas.

Sidste afsnit af programmet vises i dag klokken 20.00 på TV2 og TV2 PLAY.