Ups: TV 2 fanget i penis-plagiat

Nikolaj Stokholm tog æren for et indslag med et penis-kostume, men nu viser det sig, at det slet ikke er hans påfund

Indslaget er kopieret direkte fra et australsk show. Foto: TV 2
Indslaget er kopieret direkte fra et australsk show. Foto: TV 2

Da Nikolaj Stokholm torsdag aften indtog Operaen som vært på dette års Zulu Comedy Galla, der blev sendt søndag på TV 2 Zulu, var der især én optræden, der vakte stor opsigt.

Undervejs i showet indtog Stokholm nemlig scenen med et kostume beklædt med penisser, som han hev og flåede i.

I forbindelse med indslaget fortalte værten fra scenen, at han 'havde fået en god idé', hvorefter han troppede op i det noget kontroversielle kostume.

Nu viser det sig dog, at nummeret langtfra er noget, han eller TV 2 selv har fundet på.

Et nærmest identisk indslag er nemlig tidligere blevet udført i comedy-realityshowet 'Last One Laughing Australia', som har komiker og skuespiller Rebel Wilson som vært og sendes på Amazon.

I indslaget ser man komikeren Sam Simmons bevæge sig rundt i en læderjakke med penisser og hive i dem på nøjagtigt samme måde, som Stokholm gjorde til Zulu Comedy Galla.

Lighederne imellem de to shows er da heller ikke gået seernes næse forbi, og plagiat-indslaget har blandt andre fundet vej til komikeren Jonatan Spang, som på Twitter har delt et billede af den slående lighed.

'Ingen skal sige, at dansk comedy ikke er hurtige på aftrækken. En dag læser man en 'steal his look' i et modemagasin og så', skriver han.

Flere kommentarer
Under opslaget er det siden strømmet ind med kommentarer fra seere, der også har bemærket ligheden.

'Set på YouTube for et år siden. Så en langsom aftrækker', skriver en.

'Komikernes svar på Christian Bitz?', skriver en anden med henvisning til, at tv-vært og iværksætter Christian Bitz lige nu også har en kopi-sag kørende.

'Det er jo slet ikke det samme, da ham til venstre har jakken åben', skriver en tredje efterfulgt af en grinende emoji.

Herunder kan du se de to kostumer. Bedøm selv ligheden:

Her ses komikeren Sam Simons i det australske show. Foto: Last One Laughing Australia
Her ses komikeren Sam Simons i det australske show. Foto: Last One Laughing Australia

Her ses Nikolaj Stokholm i det samme outfit. Foto: Henning Hjorth
Her ses Nikolaj Stokholm i det samme outfit. Foto: Henning Hjorth

TV 2 ser ikke problemet
Ekstra Bladet har spurgt TV 2, om de synes, det er i orden at lave et indslag, der i så høj grad ligner et andet uden at deklarere det.

De ønsker ikke at stille op til mundtligt interview, hvorfor det ikke har været muligt for Ekstra Bladet at stille uddybende spørgsmål, men i en mail skriver redaktør Asger Schønheyder følgende:

'Vi lader os ofte inspirere af komik fra andre steder i verden og laver vores take på det i en ny kontekst. Der er der flere eksempler på, helt tilbage fra da vi startede Zulu Comedy Galla', lyder det fra redaktøren, der fortsætter:

'Den jakke findes i flere udgaver verden rundt - vi synes det var en sjov ide, der passede finurligt til Nikolaj Stokholm, som jo også kalder sig 'Stokkepikkefar', og så lavede vi en gimmick omkring det i showet', lyder det videre.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra det australske produktionsselskab, der producerer 'Last One Laughing Australia' for at høre, hvad de tænker om sagen, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Ekstra Bladet har ligeledes forsøgt at få en kommentar fra Nikolaj Stokholm, men det har i skrivende stund heller ikke været muligt.

Denne dragt er set før. Foto: Henning Hjorth
Denne dragt er set før. Foto: Henning Hjorth

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ups: TV 2 fanget i penis-plagiat

Zulu Comedy Galla 2021: Heino Hansen tager turen på den røde løber et par gange.

Ups: TV 2 fanget i penis-plagiat

Zulu Comedy Galla 2021: Bachelor Casper Berthelsen kysser sin date