Vækker opsigt: - Det blev for lummert

En speciel kommentar fra Albert Rosin Harson løb i den grad med opmærksomheden under fredagens 'Vild med dans'

Følg Film og tv

- Hun får morgenmad, aftensmad... og meget mere.

Sådan lød det kækt fra skuespiller Albert Harson Rosin, da han i fredagens 'Vild med dans' af værtinde Sarah Grünewald blev spurgt ind til, hvad han gjorde for partneren Jenna Bagge til gengæld for, at hun tilbyder ham at hente og bringe ham imellem 'Vild med dans'-træning og hans skuespillerjobs.

Netop den kommentar vakte opsigt i Ekstra Bladets liveblog, og den sparkede i den grad liv i de spekulationer, der har floreret de seneste uger, om at Albert og Jenna skulle være mere end bare venner.

- Sagde jeg virkelig det? Det blev meget mere lummert, end det skulle have været. Det blev for lummert, lød det grinende fra skuespilleren, da Ekstra Bladet mødte ham og Jenna Bagge efter fredagens 'Vild med dans'.

- Det var i virkeligheden ret uskyldigt. Jeg forsøgte bare at forklare, at hvis vi træner om morgenen, hvor Jenna er så sød at køre mig, så bor jeg lige over Lagkagehuset, og så køber jeg morgenmad med og giver morgenmad, fordi hun kører, eller hvis vi træner om aftenen, så giver jeg aftensmaden. Så det er ret uskyldigt. Men jeg formulerede mig nok lidt forkert, lød det videre fra Albert Rosin Harson. 

Albert og Jenna lægger ikke skjul på, at de har en god kemi - men kærester, det er de ikke. Foto: Mogens Flindt
Albert og Jenna lægger ikke skjul på, at de har en god kemi - men kærester, det er de ikke. Foto: Mogens Flindt
 

Overrasker: - Det er ikke en skam

'Bare venner'
Over for Ekstra Bladet har parret gentagne gange afvist, at de er mere end bare venner, men de forstår godt, hvis fredagens program fik sat endnu mere gang i spekulationerne hjemme i stuerne.

- Vi er bare venner, men vi forstår godt, at det kan sætte noget i gang, grinede Albert.

Under parrets vals fredag havde de nemlig heller ikke sparet på romantikken, og deres optræden sluttede af med, at Jenna gav Albert et lidenskabeligt kys på kinden.

- Sangen og dansen lagde lidt op til, at det skulle være en lille kærlighedshistorie, og jeg må nok indrømme, at jeg også har givet nogle af mine andre dansepartnere et lille kind-møs, så jeg synes ikke, det var så grænseoverskridende, lød det fra Jenna, mens Albert forklarede, at han faktisk var kommet med et noget anderledes forslag til Jenna.

- Jeg kom jo med det forslag, at hun skulle læne sig over mod mig for at kysse mig, og så skulle jeg bøje mig ned for at binde mit snørrebånd, så hun ikke kunne nå det. Det var mit forslag, så jeg kunne have sneget mig udenom. Men det fik jeg ikke lov til. Det syntes jeg ellers kunne have været en fed afslutning, sagde han med et grin.

Parret klarede sig videre til næste uges konkurrence uden at stå i en omdans. Foto: Mogens Flindt
Parret klarede sig videre til næste uges konkurrence uden at stå i en omdans. Foto: Mogens Flindt
 

Hvordan det går Albert og Jenna videre i 'Vild med dans', kan du som noget nyt se på lørdag klokken 20.30 på TV2, hvor der bliver blændet op for en ny omgang 'Vild med dans'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time