Når 'Luksusfælden' ruller over skærmen tirsdag aften på TV3, møder vi 48-årige Helle, der i mange år har boet på Østerbro og levet et liv i sus og dus.
Desværre står det slemt til for Helles økonomi, og hun er nu flyttet til Ballerup, hvor hun har skiftet de lækre Irma-indkøb ud med discountvarer fra Netto.
Det er dog langtfra nok til at rette op på de røde tal på kontoen, og eksperterne er nødt til at tale med store bogstaver for at få Helle til at forstå, hvor slemt det står til.
- Helle har haft egen virksomhed i 24 år, men tallene viser tydeligt, at hun ikke er særlig god til at være selvstændig og drive forretning, lyder det fra Mette Reissmann i afsnittet.
Dansk tv-kendis efter skilsmissen: Flyttet sammen med ny kæreste
- Sandheden er jo, at du ikke er særlig god til at drive forretning. Tager vi for eksempel 2017, der tjente du 300.000 kroner, men for det år alene skylder du stadig 41.000 kroner i restgæld, forklarer Carsten Linnemann til Helle.
- Gør jeg det? Jeg var ikke helt klar over, at jeg ikke havde betalt al skatten. Jeg har nok været lidt uheldig med min revisor og de valg, jeg har taget i forhold til det. Jeg skulle måske selv have haft lidt mere fat om det, forsvarer Helle sig.
- Det er rystende, at du kan have drevet selvstændige virksomheder i over 20 år. Det går fuldstændig forfærdeligt for dig. For slet ikke at tale om dit sommerhus, der er på vej på tvangsaktion. Du skal stoppe med at drive selvstændige virksomheder. Du skal lukke dine forretninger fra dags dato, fortsætter Carsten.
- Oh shit. Lort. Det er jo det, der er konsekvensen. Det er noget værre noget, lyder det stille fra Helle.
Om det lykkes eksperterne at få Helle på rette økonomisk kurs, kan du finde ud af i aften, tirsdag, klokken 20 på TV3.