Den står igen på coke, ludere og lyssky forretningsmetoder i Oslos finansverden, når tredje og sidste sæson af 'Exit' har premiere 2. marts.
Serien følger fire nyrige nordmænd, der vil gøre alt for at tjene den næste million.
- Finalesæsonen af 'Exit' er en kulmination på det liv, karaktererne har levet indtil nu, siger seriens skaber, Øystein Karlsen, til NRK.
Serien er i store træk baseret på interviews med virkelige personer, hvilket skabte voldsom megen omtale, da første sæson havde premiere i 2019.
Tredje sæson bevæger sig ligeledes på grænsen mellem virkelighed og fiktion.
- Jeg vil sige, at rundt regnet 70 procent er virkelighed. Det, der er sjovt, er, at det altid er de værste historier, som er sande. Fiktion og fantasi slår sjældent virkeligheden, siger Øystein Karlsen.
I tredje sæson er sloganet 'Greed is Good' skiftet ud med 'Green is Good', så nu skal der tjenes penge på den grønne omstilling. Vi taler fusk med hedgefonde, skattely og kryptovaluta, når millioner af norske statskroner forsvinder op i den blå luft i en cocktail af grådighed, narkotika og respektløshed over for alle, der ikke er millionærer.
Hovedrollerne spilles igen af Tobias Santelmann (Henrik), Jon Øigarden (Jeppe), Simon J. Berger (Adam) og Pål Sverre Hagen (William). Og så holder Hermine - spillet af Agnes Kittelsen - sig heller ikke tilbage i den afsluttende sæson, hvor også danske Jesper Christensen dukker op.
Første og anden sæson af 'Exit' er blevet set af henholdsvis 3,5 og 3,8 millioner i Norge, Sverige og Danmark og kan dermed meget vel være den mest streamede nordiske tv-serie i Norden nogensinde.
LÆS OGSÅ:
Sandheden om 'Exit'-chokserien
Instruktør afslører: Så vilde var de ægte 'Exit'-mænd
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Der var både nøgen-aerobic, Snake og et brækket ben på årets 'Paradise'. Kom med bag kulisserne i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app