Vender retur til skærmen

Den populære kendis-kok Umut Sakarya er snart klar med et nyt tv-program

Umut skal forsøge at droppe flæsk i sit næste tv-program. Foto: Mikkel Hørlyck
Umut skal forsøge at droppe flæsk i sit næste tv-program. Foto: Mikkel Hørlyck

Hvis man er en af dem, der har savnet kendiskokken Umut Sakarya siden hans exit fra 'Vild med dans', er der godt nyt.

Hele Danmarks flæskedreng er nemlig snart tilbage med et helt nyt program. Det afslører han selv på sin Instagram-profil.

'Så går der ikke længe, før jeg viser Danmark viljestyrke lavet af stål, og hvordan man taber sig ved at være motiveret, spise sundt og træne som en ægte soldat,' skriver han blandt andet og fortæller samtidig, at programmet kommer til at hedde 'Fem Fede Kokke'.

Umut Sakarya har haft travlt på det seneste. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Danske kendte Umut trækker stikket

'Det gør ondt'
Som de fleste nok gætter, går programmet i al sin enkelthed ud på, at fem fede kokke forsøger at få et sundere liv.

De bliver presset med diverse fysiske udfordringer, og hvis man skal tro den video, som Umut har vedhæftet sit opslag, går det ikke stille for sig.

- Det gør ondt, hver gang jeg trækker vejret, stønner han på et tidspunkt.

Det er fem madglade herrer, der skal finde sig en sundere livsstil. Foto: Peter Elmholt/TV2
Det er fem madglade herrer, der skal finde sig en sundere livsstil. Foto: Peter Elmholt/TV2

Foruden Umut tæller programmets deltagere Claus Holm, Casper Sobczyk, Jeppe Foldager og Mikkel Marschall.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Umut Sakarya, men han er i skrivende stund ikke vendt tilbage.

'Fem Fede Kokke' får premiere på TV2 Fri og TV2 PLAY 4. februar.

Danske kendte Umuts største brandert: Sked i haven og blev vækket af politiet

88 kommentarer
Vis kommentarer