Han stod bag en af de måske mest udskældte karakterer i filmhistorien i rollen som Jar Jar Binks i 'Star Wars'-filmene 'The Phantom Menace', 'Attack of the Clones' og 'Revenge of the Sith'.
Nu er den amerikanske skuespiller Ahmed Best efter 18 år vendt tilbage til 'Star Wars'-franchisen. I det seneste afsnit af 'The Mandalorian' optræder skuespilleren i en såkaldt cameo i en flashback-scene, hvor han spiller en jedi ved navn Kelleran Beq.
Taknemmelig Best
Og det er en oplevelse, der har mærket ham.
'Taknemmelighed! Godt at være tilbage. Der er så meget at fortælle og dele. Det kommer til at tage et par dage. Men for nu vil jeg bare sige tak til alle, der har holdt mig oppe og hjulpet mig til at få det bedre,' skriver han i et opslag på Instagram i anledning af sin tilbagekomst.
49-årige Ahmed Best har tidligere fortalt, hvor svært det var for ham, at hans karakter fik den hårde medfart, den gjorde.
Modtog dødstrusler
Best modtog dødstrusler fra 'Star Wars'-fans, der ikke brød sig om Jar Jar Binks. Og tilbage i 2018 fortalte han sågar, at han havde overvejet selvmord, efter 'The Phantom Menace' havde premiere i 1999.
'Næste år er det 20 år siden, jeg oplevede en mediestorm, der stadig påvirker min karriere den dag i dag. Det var her, jeg næsten sluttede mit liv. Det er stadig svært at tale om. Jeg overlevede, og nu er denne lille fyr min gave for at have overlevet,' skrev han på Twitter til et billede af sig selv og sin søn.
'The Mandalorian' og afsnittet med Ahmed Best kan ses på streaming-tjenesten Disney+.
Læs også: Når én film ikke er nok!
Hør Jens 'The Beast' fortælle om sit liv med kriminalitet, træning og et misbrug af paraffin-olie i podcasten 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app
Årets vinder af 'Paradise' blev udsat for en drug rape i 2021. Det fortæller hun i ugens udgave af 'Der er brev'. Lyt med herunder eller i din podcast-app