Vender tilbage til hitserie

Kate Walsh skal være med i sæson 18 af den populære lægeserie 'Greys hvide verden'

Kate Walsh spiller rollen som Addison Montmgomery i 'Greys Hvide Verden'. Foto: Andy Kropa // Ritzau Scanpix
Kate Walsh spiller rollen som Addison Montmgomery i 'Greys Hvide Verden'. Foto: Andy Kropa // Ritzau Scanpix

Kalder alle 'Greys hvide verden'-fans - der er gode nyheder.

Efter flere års fravær indtager den 53-årige skuespiller Kate Walsh igen rollen som kirurgen Addison Montgomery på Grey Sloan Memorial Hospital.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt People.

Skuespilleren har tidligere udtalt, at hun gerne ville vende tilbage til serien, hvis det blev muligt, og det får hun altså nu muligheden for nu.

Det vides endnu ikke, hvorfor kirurgen vender tilbage, men skuespilleren bekræfter selv på Instagram, at hun skal være med i næste sæson.

Fik egen spin-off
Kate Walsh medvirkede for første gang i serien tilbage i 2005, hvorefter hun blev hængende i et par sæsoner.

Indtil hun i 2007 fik sin egen spin-off serie 'Private Practice' med rollen Addison Montgomery, som kørte i seks sæsoner.

Hun har gæstet flere afsnit i 'Greys hvide verden' og har i alt medvirket i 59 afsnit.

Langt de fleste fra det oprindelige hold af hovedroller er efterhånden blevet skiftet ud.

Kun Meredith Grey, som spilles af Ellen Pompeo, Miranda Bailey, som spilles af Chandra Wilson, og Richard Webber, som spilles af James Pickens Jr., er stadig med i serien.