Vender tilbage

'Familien fra Bryggen' indtager endnu engang skærmen efter pause på ubestemt tid

Følg Underholdning
Følg Film og tv

- Vi er ikke uvenner.

Sådan fortæller Linse Kessler sammen med datteren Stephanie 'Geggo', efter de to har annonceret, at 'Familien fra Bryggen' vender tilbage med endnu en sæson.

Det gør de i en pressemeddelelse sendt til Ekstra Bladet.

- Familien fra Bryggen er tilbage i topform. Vi er et fantastisk sted i livet, og jeg glæder mig helt vildt til at se jer alle igen, lyder det fra Linse.

Også datteren Stephanie fortæller, at familien endnu engang er klar til at vise deres liv frem til danskerne.

- Vi er tilbage efter en god og tiltrængt pause - og vi glæder os til at lukke vores trofaste seere lidt ind i vores liv igen til sæson 20.

Nyheden kommer efter et år, hvor familien ikke har filmet, fordi de havde brug for en pause efter at have filmet i 19 sæsoner.

Ifølge programdirektøren finder seerne endelig ud af, hvad grunden til uvenskabet mellem mor og datter skyldtes. Foto: Jonas Olufson
Ifølge programdirektøren finder seerne endelig ud af, hvad grunden til uvenskabet mellem mor og datter skyldtes. Foto: Jonas Olufson
 

Sandheden kommer frem
Det glæder dog programdirektør Kenneth Kristensen, at familien nu vender tilbage til TV3.

- Efter 19 sæsoner meldte familien sidste år ud, at de havde brug for en pause fra serien på ubestemt tid, fordi de havde brug for at finde hinanden som familie uden for kameraet. Bryggen-pausen har gjort godt; Familien har fundet melodien igen, og de er nu atter klar til at invitere seerne på Viaplay og TV3 indenfor – og i den nye sæson er vi endnu tættere på, end vi har været før.

Ifølge Kenneth Kristensen er der masser at glæde sig til for fans af programmet.

- Vi er med helt tæt på familiens hverdagsliv, og vi er som altid med, når livet er sjov og spas, men vi er også med, når det bliver udfordrende og svært at håndtere, og der bliver for første gang sat ord på, hvad der egentligt lå til grund for de problemer, der nær havde splittet familien ad for bestandigt. ’Familien fra Bryggen’ er et program, vi er enormt glade for og stolte af, og vi  er derfor også utroligt glade for, at Linse, Stephanie og Cengiz meget snart er tilbage på Viaplay og TV3. Vi er slet ikke i tvivl om, at familien har været savnet af rigtig mange, lyder det.

Fans af programmet har tidligere spekuleret i, hvad der var grunden til fejden mellem Linse og Stephanie, og nu ser det ud til, at der kommer en forklaring.

Dog slår de to kvinder fast, at de har det godt sammen den dag i dag.

Der er endnu ikke frigivet en premieredato for programmets tilbagevenden.

Realitydeltagere er populære som aldrig før, og tv-stationerne er villige til at smide gode penge på bordet - se de store summer, der bliver kastet efter dem her.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+