Har du nogensinde siddet i biografen og tænkt ’Hold kæft, den film var dårlig, den skal jeg se igen!'?
Nok ikke, men nu får du chancen.
Kultfilmen 'The Room', der blandt mange anses for at være den værste film instrueret nogensinde, får nemlig en genindspilning med 'Breaking Bad'-stjernen Bob Odenkirk i hovedrollen.
Det skriver flere medier, heriblandt Variety.
'Det her er virkelighed. Det er rigtigt. Og lad mig fortælle dig, jeg prøvede mit bedste for at SÆLGE hver enkelt linje så reelt, som jeg kunne ... og jeg havde en fest,' skriver Bob Odenkirk på sin Twitter-profil og bekræfter flere ugers rygter om, at en geindspildning af den skrækkelige film skulle være på vej.
Overskuddet går til aids- og hiv-forskning
Genindspildningen er angiveligt et led i et non-profit projekt produceret af organisationen Acting for a Cause, hvor overskuddet vil gå til amfAR, the Foundation for AIDS Research, en non-profit organisation, som er dedikeret forskning og forebyggelse af aids og hiv.
Det vides endnu ikke, hvornår filmen får premiere.
Læs også: Hollywood-stjerne vinder Golden Globe for 'verdens værste film'.
Hør Jens 'The Beast' fortælle om sit liv med kriminalitet, træning og et misbrug af paraffin-olie i podcasten 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app