Verdensstjerne klippet ud af film-hit

Filmklassikeren E.T. skulle have haft Harrison Ford på rollelisten, men scenen med ham blev klippet ud

Der blev ikke plads til Harrison Ford i 'E.T.'. Foto: Richard Shotwell/Ritzau Scanpix
Der blev ikke plads til Harrison Ford i 'E.T.'. Foto: Richard Shotwell/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Selvom den amerikanske filmstjerne Harrison Fords cv, der tæller blandt andet 'Star Wars'-filmene og 'Indiana Jones'-filmene, er alenlangt, kunne det faktisk have været længere.

I anledning af, at den højtelskede familie-film 'E.T.' af Steven Spielberg lørdag kan fejre 40 års jubilæum, kan flere medier heriblandt New York Post nemlig berette, at Ford oprindeligt skulle have optrådt i filmen.

Scenen med selveste Indiana Jones blev dog klippet ud det endelige redigeringsarbejde.

Ifølge mediet spillede Harrison Ford skoleinspektøren på den skole, hvor filmens menneskelige hovedkarakter, drengen Elliott, går. I scenen havde inspektøren kaldt Elliott ind på sit kontor for at give ham en røffel for slippe nogle frøer løs i klassen.

Man så aldrig Fords ansigt i scenen, men hans krop kunne ses, og hans stemme høres. Scenen blev dog droppet, fordi man igennem hele filmen fokuserer på børnenes perspektiv.

I 'E.T.' følger man Elliotts venskab med rumvæsnet E.T., der ved et uheld er blevet efterladt på jorden, og hans kamp for at hjælpe E.T. tilbage til rummet igen.

Harrison Ford, der i dag er 79 år, har stadig en aktiv karriere som skuespiller. I 2023 udkommer blandt andet den femte i rækken af 'Indiana Jones'-film med Ford i hovedrollen.

25 års fødselsdag: Kom med dybt under Storebæltsbroen

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind