Vil redde virksomhed: Fyrer sig selv

De tre stiftere er nu arbejdsløse og leder efter nye jobs

Kom tættere på dommerne i den femte sæson af Løvens Hule her. Foto: DR/Redigering: Lasse Brøndal

De tre unge fyre Stefan Schonert, Nicolas Kirk Jørgensen og Alexander Kragh stiftede tilbage i 2016 rekrutteringsbureauet Statum.

Men på grund af coronavirus er der visse udfordringer i startup'en. For at sikre virksomheden har de tre stiftere valgt en noget anderledes løsning, end de fleste andre ville have valgt.

De tre iværksættere, som i sin tid fik en millioninvestering, da de deltog i tv-programmet 'Løvens Hule', har nemlig valgt at fyre sig selv.

- Vi har vurderet, at vores driftsteam er så stærkt, at det kan køre uden os. Derfor tror vi på, at vi er dem, der bedst kan undværes, fortæller CEO Nicolas Kirk Jørgensen.

Det fortæller direktør Nicolas Kirk Jørgensen til TechSavvy.

Mistet omsætningen
Den sidste månedsløn tikkede ind på kontoen 30. april. Henover de sidste to måneder har virksomheden mistet 95 procent af omsætning.

Så på trods af, at kunderne så småt er på vej tilbage, måtte der træffes nogle svære beslutninger. Det betyder, at de var nødsaget til at skære ned på i omkostningerne hurtigt. Og på den korte bane.

De tre iværksættere er dog ikke helt færdige med den daglige drift af virksomheden, for opgaverne skal overleveres til en af de ansatte.

Inden den drastiske beslutning om at fyre sig selv, forsøgte virksomheden ligesom mange andre at komme igennem krisen ved hjælp fra statens hjælpepakker. Men det var desværre ikke nok for virksomheden, som har mistet det meste af sin omsætning på kort tid.

Selvom investorerne som blandt andre Tommy Ahlers og Birgit Aaby, der investerede i Statum, da de deltog i Løvens Hule, er ærgerlige over beslutningen om, at de tre stiftere træder tilbage fra den daglige drift, er de meget forstående og støttende, fortæller CTO Stefan Schonert til TechSvvy.