Kærligheden blomstrer stadig mellem Rikke Chili og hendes kæreste Martin Celosse-Andersen, der sidste år kunne fortælle, at de var blevet kærester.
Selvom kærligheden er stor, så lægger parret ikke skjul på, at de ikke ønsker at få børn sammen.
- Martin har to børn og det er rigeligt. Jeg vil stadig ikke have børn, siger Rikke Chili til Ekstra Bladet på den røde løber ved Reality Awards.
- Det er rigeligt med to børn og to hunde, siger Martin Celosse-Andersen.
Martin har i forvejen to døtre fra et tidligere forhold, på henholdsvis fire og syv år.
Men selvom Rikke Chili aldrig har haft et ønske om at få børn, så har Martins piger alligevel vundet hendes hjerte.
- Jeg elsker mine bonusbørn helt vildt meget. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive så glad for nogle børn. Jeg er lykkelig for de to piger, og de er glade for mig, siger Rikke Chili.
- De er ikke bare glade for dig. De er forgabt i hende. Det er altid team-Rikke. Så jeg har de tre tøser mod farmand, siger Martin.
Parret har været kærester i næsten et år, men har kendt hinanden i lang tid.
- Han er virkelig rolig, og så er han tålmodig. Derudover er han virkelig intellektuel. Vi kan have filosofiske samtaler hele natten. Alt det, jeg godt kan lide, og som jeg har manglet i fyre, jeg har datet, har han. Han er meget vidende. Han er super sjov. Ja, han er bare dejlig, og jeg tror, jeg er forelsket, sagde Rikke Chili til Ekstra Bladet, da nyheden om parret kom frem.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Du kan se hele Reality Awards eksklusivt lige her hos Ekstra Bladet.