Vild forvandling på tv: - Så fantastisk!

Der er sket en masse, siden 'Luksusfælden'-eksperterne første gang besøgte Camilla i TV3-programmet

Camilla holder fast i rygestoppet - undtagen når hun er til fest, hvor hun tillader sig selv et par cigaretter. Foto: Nent Group
Camilla holder fast i rygestoppet - undtagen når hun er til fest, hvor hun tillader sig selv et par cigaretter. Foto: Nent Group
Følg Film og tv

Camilla, der bor i Glesborg i Østjylland, havde totalt mistet overblikket over sin økonomi og vendte det blinde øje til regningerne, der røg direkte i skraldespanden.

Penge, der skulle være brugt på afbetaling af gæld og vigtige ting som forsikringer, valgte hun i stedet at knalde af på fastfood, fredagsslik og cigaretter.

Med en gæld på 700.000 kroner så det i den grad sort ud for den østjyske kvinde, der dog fik vendt sit liv komplet om under besøget fra eksperterne Kenneth Hansen og Louise Fredbo-Nielsen.

De dumme udgifter blev skåret væk, og der var masser af ros til hende, da eksperterne kom på besøg igen til sidst i programmet. Og siden har hun fortsat udviklingen.

- Det går super godt. Jeg har overholdt det, som jeg fik at vide fra eksperterne, lyder det fra en glad Camilla, da Ekstra Bladet tirsdag får hende i røret.

Stopper på uddannelse
Camilla fortæller, at hun er blevet bedre til at sige nej til sine børn, der også accepterer, når hun gør det. Og så har hun truffet en stor beslutning og har valgt at stoppe på sin uddannelse.

- Jeg kunne ikke se en mening med det, fordi det var som om, at jeg skulle have flere vagter for at få de 4000 ekstra hjem, som jeg skulle. Så jeg arbejder i stedet, så jeg kan få det hele til at køre rundt, siger Camilla og fortsætter:

- Jeg arbejder 37 timer den ene uge og så 50-60 timer den anden uge. Det har jeg det fint med, lyder det fra deltageren, der ikke har planer om at starte på uddannelsen igen i løbet af de kommende par år.

Camilla fik flere overraskelser i løbet af programmet. Foto: Nent Group
Camilla fik flere overraskelser i løbet af programmet. Foto: Nent Group
 

Fortjent med kritik
Alt i alt er hun lykkelig for, at hun valgte at medvirke i programmet.

- Det var spændende. Det var et wakeupcall. Det var godt og positivt, og jeg har ikke noget negativt at sige. Eksperterne var kontante, men retfærdige.

- Så det var fortjent, at de gik lidt hårdt til dig?

- Ja, det synes jeg helt sikkert.

I løbet af eksperternes besøg fik de smidt en række sandheder på bordet for Camilla, der fik øjnene op for, hvor slemt det egentlig stod til.

- Der tænkte jeg, at jeg aldrig ville komme i mål med det her.

Vil gøre det bedre
Eksperterne kunne dog forlade hende med beskeden om, at de havde fået sparet hende for 86.000 kroner i gæld, og at der i fremtiden ville være penge til at betale alle kreditorer.

- Det var dejligt. Det var så fantastisk, og jeg elsker at se min PBS-betalingsoversigt nu. Det havde jeg slet ikke turdet håbe på, fordi der var så mange kreditorer. Så jeg var pænt overrasket.

I næste måned har Camilla betalt første kreditor på 20.000 kroner ud, og det har givet hende blod på tanden.

- Jeg har sagt til mig selv, at jeg skal i mål før de ti år (som eksperterne stillede hende i udsigt, red.). Det skal simpelthen ikke tage så lang tid. Det skal gå hurtigere, og mit mål er i løbet af seks år.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Alt er ikke, som det ser ud på tv, når 'Luksusfælden' er på besøg. Over for Ekstra Bladet afslører Jan Swyrtz, hvordan det fungerer bag kulisserne. Læs mere her (+).

Flere kendte ansigter har haft besøg af 'Luksusfældens' eksperter. Få overblikket over dem her.

Flere kendte har over årene været i hænderne på eksperterne i 'Luksusfælden'.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.