Midt i ’Vild med dans’ er den 18-årige model Oscar Bjerrehuus og hans kæreste gennem mere end to år, Sofie Arendse, gået fra hinanden.
Det bekræftede Oscar fredag i radio-programmet ’Det vi taler om’, selvom Ekstra Bladet adskillelige gange de sidste par uger, har spurgt ham ind til rygterne, hvor den 18-årige nydanser har afvist at kommentere. Ligeledes har Sofie Arendse heller ikke vendt tilbage med en kommentar.
Rygterne har ligeledes svirret om, hvorvidt Oscars dansepartner, 21-årige Asta Björk, er årsagen til bruddet, da de to har været meget tætte de seneste uger i dansekonkurrencen. Blandt andet har flere også set dem flette fingre.
Fredag aften slog både Asta og Oscar dog fast, at der ikke er noget om snakken:
- Det er ikke rigtigt, at der er romantik mellem os. Vi er rigtig gode venner, og vi hygger os helt vildt, men vi kan afkræfte, at der er mere mellem os end det, lød det fra Asta.
- Den er ikke længere end det, fortsatte Oscar, der ikke ønskede at snakke om det nylige brud med kæresten.
- Det har jeg ingen kommentarer til, slog han fast.