Vild udmelding: 'Hellere se på end være i finalen'

Anna-Kathrine Mølgaard Dybtved røg i aften ud i semifinalen i 'Den store bagedyst', men det var faktisk okay med hende, for hun ville hellere være tilskuer og hygge sig end at være med til det sidste 

Anne-Kathrine havde ikke noget imod at ryge ud i semifinalen, for hun er absolut ikke konkurrencemenneske. Foto: Framegrab/DR
Anne-Kathrine havde ikke noget imod at ryge ud i semifinalen, for hun er absolut ikke konkurrencemenneske. Foto: Framegrab/DR
Følg Film og tv

Ofte er det benhårde konkurrence-mennesker, der battler mod hinanden i DR's 'Den store bagedyst', og det skaber ofte tårer, når folk ryger ud.

Men for Anna-Kathrine Mølgaard Dybtved, der blev sendt ud i aftenens afsnit lige inden den store finale, var det selve oplevelsen ved at være med, der oprindeligt lokkede - ikke drømmen om sejr og trofæ.

- Det var overhovedet ikke bittert at ryge ud. Jeg tænkte bare, at jeg alligevel fik alle ni programmer med, for vi kom jo allesammen tilbage til finalen. Så kunne jeg bare hygge mig og spise de andres kager, lyder det fra Anna-Katrine, som i programmet også bare kaldes 'AK'.

- Du lyder lidt som om, du faktisk allerhelst var finalen foruden?

- Det var så cool bare at komme tilbage og hygge mig. Det er ikke konkurrenceminded at sige - det ved jeg godt - men jeg ville hundrede gange hellere stå på sidelinjen end at være inde i teltet og konkurrere med de andre. Det var virkelig dejligt at se de andre bagedyst-deltagere, som var røget ud før mig, og have tid til at tale med dem, fortæller Anna-Kathrine.

Hun fortsætter:

- Jeg er overhovedet ikke et konkurrencemenneske, så for mig har det handlet om at have det sjovt og gøre mit bedste, og det synes jeg virkelig at jeg gjorde i semfinalen. Jeg er på ingen måde skuffet over udfaldet eller noget. Jeg havde jo godt kunnet mærke, at jeg i de seneste programmer havde hængt lidt efter de andre, men at jeg klarede mig SÅ godt til sidst - det var jeg overrasket over.

 

50 henvendelser om dagen
Selv om eventyret nu er slut, så slipper hun næppe for at blive genkendt lige med det første.

At man bliver så kendt på at deltage, kommer som en overraskelse for 'AK'.

- Det er overvældende for mig og er også kommet som en overraskelse, at der er SÅ mange mennesker, som ser med og også at nogle af dem hepper på mig. Folk er ikke bange for at komme hen. Jeg arbejder som gymnasielærer, hvor jeg simpelthen ser SÅ mange elever om dagen, og de er i hvert fald IKKE sky.

- Jeg bliver konfronteret med 'Den store bagedyst' 50 gange om dagen, men det med at blive genkendt på gaden er noget, der først er kommet inden for de seneste par uger, og jeg synes simpelthen, at det er SÅ hyggeligt.

- Hvad byder fremtiden så på? Nogle deltagere benytter det jo som en slags springbræt?

- Det kunne være sjovt at få nogle oplevelser på bagkant af programmet, men lige nu er min drøm at være gymnasielærer. Jeg tænker dog, at de to ting godt kan forenes.

- Du går ikke og drømmer om at åbne dit eget bageri?

- Det kan jeg gøre, når jeg engang bliver pensionist, haha.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby