Vilde beskyldninger: DR klapper i

Ekstra Bladet bad om svar på 13 konkrete spørgsmål, men måtte nøjes med svar på ét, da DR's presseafdeling trådte i karakter

Gitte Hansen (tv.) var vikar for Pia Røn i P1-programmet 'Ugens gæst' og beskyldes for at være uprofessionel og sprede fake news.
Gitte Hansen (tv.) var vikar for Pia Røn i P1-programmet 'Ugens gæst' og beskyldes for at være uprofessionel og sprede fake news.
Følg Film og tv

Mange spærrede øjnene op, da tv-vært Janni Pedersen gæstede P1 i programmet 'Ugens Gæst'.

Her blev hun nemlig overøst med roser af programmets vært, Gitte Hansen, på et niveau, så Janni Pedersen måtte spørge, om det var tilladt for en objektiv vært at rose sine gæster sådan.

Samtidig blev der leveret fake news omhandlende Michael Dyrbys penisbilleder, der florerede i mediekredse og ledte til hans afgang på TV 2.

Her fik værten proklameret, at Dyrby selv sendte billederne rundt, mens virkeligheden var, at andre spredte dem. Altså var Dyrby offer i sagen. Også her måtte Janni Pedersen hjælpe værten og sige stop, efter Gitte Hansen havde fortalt, at flere medarbejdere på DR havde haft billederne på telefonen - billeder, der må betragtes som hævnporno.

Programmet handlede om den opsigtsvækkende MeToo-dokumentar på Discovery+, og her fik værten skam også kædet tv-vært Jens Gaardbo ind i de mange sager om sexisme i dokumentaren, hvor ellers kun Jes Dorph-Petersen nævnes ved navn.

Det hele blev afsluttet med en sejrsdans, vært og gæst imellem, til George Michaels 'Freedom'.

Ekstra Bladets anmelder kvitterede med én stjerne, mens Twitter glødede og efterlyste professionalisme hos værten.

Drøftes internt
Ekstra Bladet har derfor siden onsdag forsøgt at få et telefonisk interview med såvel Gitte Hansen som DR, der dog afviste anmodningen, men lovede et skriftligt svar. Nu - efter 48 timer - er svaret kommet, selvom der ikke rigtig svares på de mange spørgsmål, Ekstra Bladet bad om svar på.

'I 'Ugens Gæst' fra i fredags var Jannie Pedersen på baggrund af sin medvirken i dokumentaren 'MeToo - Sexisme bag skærmen' gæst hos vært Gitte Hansen. Det var et væsentligt interview, som tilførte nye og interessante perspektiver og refleksioner om Metoo-debatten,' siger Gustav Lützhøft, ledende redaktionschef i DR Kultur, Børn og Unge.

'Gitte Hansen er en garvet og dygtig vært, som gennem utallige programmer har ledet livlige debatter, med stort overblik og professionalisme,' fortsætter han og erkender, at programmet ikke just var fejlfrit.

'Desværre indeholdt programmet i fredags nogle elementer, som vi nu drøfter internt i den efterkritik, der sædvanligvis følger i halen af et program.'

Herunder kan du se, hvad Ekstra Bladet faktisk ønskede svar på:

  • Hvad tænker du om programmet med Gitte Hansen og Janni Pedersen?
  • Gitte Hansen skal vel fremstå som en objektiv vært. Synes du, at hun levede op til det?
  • Er det normalt, at man på DR skamroser og omfavner sine gæster for dernæst at bryde ud i sejrsdans?
  • Kan du følge vores kulturkommentator, der skriver, at de to kvinder dansede på Dyrbys grav? (https://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/damerne-danser-paa-dyrbys-grav/9032218)
  • Michael Dyrby får en tur, uden at Gitte Hansen har sat sig ind i, hvordan sagen med hans dickpics foregik. Er det i orden? Han var offer i sagen.
  • Hvordan kan hun bare slynge en kommentar ud i et radioprogram om sine kolleger, at flere rendte rundt med Dyrbys dickpics på telefonen – det er jo ulovligt at besidde eller dele hævnporno?
  • Burde der ikke være en redaktør, der havde sagt stop, da hun begynder at plapre løs om, at Dyrbys dickpics, hvor han var offer, cirkulerede på DR?
  • Er det kutyme, at der cirkulerer dickpics blandt DR’s medarbejdere?
  • Hvad er dine tanker om, at det er jeres gæst, Janni P, der må guide jeres vært og bede om mindre ros og mindre snak om dickpics?
  • Gitte Hansen kæder også Gaardbo ind i MeToo-dokumentaren, selvom han ikke er nævnt ved navn. Ergo antager hun og fortæller lytterne, at han er blandt de nævnte eksempler i dokumentaren. Hvad er jeres holdning til det?
  • Fik Dyrby og Gaardbo mulighed for at komme til orde?
  • Har I haft en samtale med Gitte Hansen og fortalt hende om presseetik?
  • Kan man som lytter se frem til flere ikke-dokumenterede spekulationer, der fejres med fællesdans?

Stop med at ringe
Ekstra Bladet har også forsøgt at få en kommentar fra programmets vært Gitte Hansen. Det førte til, at redaktøren for programmet ringede Ekstra Bladet op for at fortælle, at vi måtte afvente et skriftligt svar fra presseafdelingen. Et svar, der altså viste sig ikke at svare på så meget.

Hun afviste selv at stille sig op og svare på Ekstra Bladets spørgsmål, ligesom hun bad os stoppe med at kontakte værten Gitte Hansen. Da vi naturligvis gerne vil høre værtens side af sagen, da det er hende, der kritiseres, rettede vi naturligvis ikke ind her, men Ekstra Bladets efterfølgende opkald til Gitte Hansen - dagens fjerde af slagsen - blev ligesom de foregående ikke besvaret. Det gjorde sms-beskederne heller ikke.

Gitte Hansen var vært på 'Ugens gæst', hvor hun havde Janni Pedersen i studiet. Foto: DR
Gitte Hansen var vært på 'Ugens gæst', hvor hun havde Janni Pedersen i studiet. Foto: DR

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør meget mere om P1-programmet og TV 2-dokumentaren i Ekstra Bladets podcast 'Kvindetribunalet', der i denne uge blandt andet har besøg af Sofie Linde.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?