Det var noget af en bombe, Simon Cowell smed i weekenden, da han sad bag dommerbordet i 'The X Factor: Celebrity' i England.
Manden bag formatet hev pludselig et højst overraskende tvist ud af ærmet, da det kom til den nervepirrende afgørelse, hvor en deltager skal forlade programmet.
'X Factor'-Kristian efter koncert: - Det er min dumme fejl
Her annoncerede Cowell, at en af de eliminerede fra programmets live-shows får mulighed for at vende tilbage til finalen. Det er op til seerne og deres sms-stemmer at vurdere, hvem det skal være.
Med andre ord vil Simon Cowell skabe en ekstra finaleplads til den mest populære taber fra de eftertragtede live-shows. Det skriver RadioTimes.com.
- Så selvom man er ude, er der stadig en chance for at nå finalen, sagde han i programmet.
Simon Cowells nye påfund er dog ikke et, vi kommer til at opleve i Danmark, når TV2 i det nye år viser 'X Factor'. Det skriver TV2's underholdningschef, Dorte Borregaard, i en sms til Ekstra Bladet.
'Det er i celebrity- 'X Factor', de har lavet den regel. Så det har vi p.t. ikke planer om. Men vi kigger selvfølgelig altid på nye idéer med nysgerrighed', skriver hun.
Iskold Blachman om sidste års 'X Factor'-vinder: Jeg har ikke lovet ham en skid
Når 'X Factor' er tilbage på skærmen i 2020, er det 13. udgave af talentshowet i Danmark. Det er anden gang, TV2 sender det.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.