Annonce:
Annonce:

Voldsom beskyldning: 'Bedriver usømmelig omgang med lig'

Mads Brügger mener at vide, at Radio Loud inden længe ændrer navn til 24syv. Programchef Simon Andersen afviser ingenting

Radio Loud blev grundlagt i 2019 og vandt samme år udbuddet om at sende i fire år som dab-kanal. Foto: Jens Dresling
Radio Loud blev grundlagt i 2019 og vandt samme år udbuddet om at sende i fire år som dab-kanal. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Selvom det efterhånden er to år siden, Radio24syv måtte dreje nøglen om og lukke efter Radio- og tv-nævnets afgørelse om at give udbuddet til Radio Loud, er der måske udsigt til, at man igen kan høre stationens navn i æteren.

Ifølge Mads Brügger, der var programchef på Radio24Syv og nu er chefredaktør på Frihedsbrevet, pønser Radio Loud angiveligt på at ændre navn til netop 24Syv.

Det skriver han i et indlæg på Frihedsbrevet, hvor han dog samtidig gør klart, at han ikke kan fortælle, hvor han har oplysningerne fra.

'Berlingske Media og LOUDs chef Simon Andersen vil forsøge at frame navneskiftet, som om at nu vender Radio24syv tilbage fra de døde, samt at det skal tages som udtryk for en dyb kærlighed til den gamle radiostation. Men den limpind skal man ikke hoppe på,' skriver Mads Brügger og fortsætter:

Annonce:

'Hvad der er tale om, er simpelthen merkantil nekrofili – altså at Berlingske Media bedriver usømmelig omgang med et lig, med økonomisk gevinst for øje.'

Sikker i sin sag
Over for Ekstra Bladet forklarer Mads Brügger, at han mener, offentligheden bør vide, hvad der foregår.

- Jeg synes, det er en oplysning, som skal frem - ikke mindst til gavn for de mange danskere, der var glade for Radio24Syv. Jeg forestiller mig, at når navneskiftet bliver lanceret, vil man sige, at nu er Radio24Syv tilbage, og det vil jeg gerne tage kraftig afstand fra, siger han.

- Kritikere vil jo nok mene, at der blot er tale om et rygte, når du ikke kan fortælle, hvor du har oplysningen fra. Hvad siger du til det?

- Jeg havde ikke lagt det ud, hvis jeg var af den observans, at det kun var et rygte. Jeg er sikker i min sag, og jeg har flere kilder, der bekræfter. Men det kan selvfølgelig være, at man vælger at omgøre beslutningen hos Radio Loud, det skal jeg ikke kunne sige, lyder det fra Mads Brügger.

Mads Brügger mener at vide, at Radio Loud har planer om at skifte navn. Foto: Finn Frandsen
Mads Brügger mener at vide, at Radio Loud har planer om at skifte navn. Foto: Finn Frandsen

Annonce:

Afviser ingenting
Ekstra Bladet har naturligvis tilbudt programchef på Radio Loud Simon Andersen et interview om sagen, men han vil ikke kommentere hverken rygtet eller beskyldningerne om 'usømmelig omgang med lig'.

Det skriver han i en sms.

Til spørgsmålet om han kategorisk kan afvise, at man har tænkt sig at ændre navnet på radiostationen, lyder hans svar dog:

'Jeg afviser ingenting.'

Simon Andersen er programchef for Radio Loud og har tidligere  været på Radio24syv. Arkivfoto
Simon Andersen er programchef for Radio Loud og har tidligere været på Radio24syv. Arkivfoto

Fik kritik
For få dage modtog Radio Loud usædvanlig skarp kritik fra Radio- og tv-nævnet, der ikke mente, at stationen havde levet op til de forpligtelser, de havde lovet, da de vandt udbuddet.

Nævnet gav Simon Andersen og Loud 14 dage til at komme med en plan for, hvordan de vil opfylde kravene for sendetilladelsen, og i den forbindelse kunne programchefen fortælle til Ekstra Bladet, at han havde store planer for stationen.

Annonce:

- Jeg ville da helst have, at folk jublede, når de hørte ordet 'Loud', men det gør de ikke lige nu. Det tager måske nogle måneder, men så er det sådan. Vi skal ikke pibe. Vi får 65 millioner, så skal man også følge sendetilladelsen. Der er da et arbejde foran os, men vi skal holde os til de aftaler, vi har lavet. Det er da ikke skidesjovt, men vi må jo gøre, hvad der bliver sagt, og hvis vi ikke kan gøre det, må vi bede om dispensation, lød det fra Simon Andersen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: