Vraget i 'Paradise': - Pisse nederen!

SPOILER: I artiklen bliver det afsløret, hvem der kommer i finalen i denne sæson af 'Paradise Hotel'

De sidste fem deltagere på 'Paradise Hotel'. Foto: Nent Group
De sidste fem deltagere på 'Paradise Hotel'. Foto: Nent Group

I onsdagens afsnit af 'Paradise Hotel' er det sidste chance for at få alle sandheder på bordet.

Traditionen tro er der nemlig en sidste udfordring, de resterende gæster skal igennem, inden der kåres en vinder.

Der bliver lagt kul på grillen, når juryen skal riste hotellets fem sidste gæster til årets angrebsceremoni.

Caroline Fleming køber luksusvilla for svimlende beløb

Hvem er egentlig mest værdig til at stå i finalen?

Juryen i dagens afsnit af 'Paradise Hotel' består af Daniel, Oliver, Tobias, Sheena, Anna og Julie. Foto: Nent Group
Juryen i dagens afsnit af 'Paradise Hotel' består af Daniel, Oliver, Tobias, Sheena, Anna og Julie. Foto: Nent Group
 

Inden dagen er omme, bliver de endelige finale-par dannet, når fem gæster bliver til fire, og en pige må forlade hotellet.

Men først skal juryen stå ansigt til ansigt med de fem gæster, hvor de får lov til at udspørge dem om præcis det, de vil.

- Jeg kan godt lide at angribe, så jeg glæder mig som en lille baby til angrebsceremonien, siger Daniel i afsnittet.

- Jeg har sindssyg rigtig meget på hjertet, og det ved jeg også, at de andre har. Så jeg er rigtig klar til at grille de andre gæster, siger Julie i afsnittet.

Fræk trekant i knaldeprogrammet: Tyren og Ræven tager en tur til Paris

Vraget: - Pissenederen!
Det er Emilie, der må sande, at hun ikke kommer til at kæmpe med om pengepræmien og æren, når denne sæson af 'Paradise Hotel' skal afgøres.

I løbet af afsnittet bliver hun nemlig fravalgt at Marco, som hellere vil stå med Silke i finalen.

- Jeg vælger Silke, fordi jeg har lovet hende, at hvis muligheden bød sig, så vil jeg stå med hende i en finale, siger hun i afsnittet.

Sarah, Emilie (i midten) og Jonas under angrebsceremonien ved onsdagens afsnit. Foto: Nent Group
Sarah, Emilie (i midten) og Jonas under angrebsceremonien ved onsdagens afsnit. Foto: Nent Group

Derfor må Emilie acceptere, at det kun bliver lige ved og næsten for hende i 'Paradise Hotel'.

- Jeg synes, det er et dumt valg, Marco har taget, for jeg føler, jeg har gjort mere herinde, end Silke har gjort. Jeg føler, at jeg har været mere på banen og budt ind med mere. Det gælder ikke om at blive smidt ud - men at være inde på 'Paradise Hotel' og have en partner. Det har jeg gjort, og det har Silke ikke gjort, siger Emilie efter den hårde besked og fortsætter:

- Det er pissenederen. Det er så tæt på, og så kommer Silke lige ind ti sekunder før finalen, lyder det fra den skuffede paradiso.

Du kan se afgørelsen af 'Paradise Hotel' torsdag på Viaplay og Viafree. Her skal Marco og Silke op mod Jonas og Sarah.

Rasende tv-vært: - Det er fuldstændig vanvittigt