Annonce:
Annonce:

'X Factor'-bombe: - Det kommer lidt som et chok

Martin Jensen er noget overrasket over, at hans meddommer Oh Land stopper på 'X Factor'

Martin Jensen, Oh Land og Thomas Blachman var dommere på 'X Factor' i 2020. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Martin Jensen, Oh Land og Thomas Blachman var dommere på 'X Factor' i 2020. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Fredag eftermiddag smed sangeren Oh Land noget af en bombe, da hun meddelte, at hun ikke vender tilbage som dommer på 'X Factor' på TV 2.

Udmeldingen kommer da også helt bag på hendes meddommer på programmet Martin Jensen, fortæller han, da Ekstra Bladet fanger ham over telefonen.

- Det vidste jeg slet ikke. Det kommer lidt som et chok, siger han.

Martin Jensen, der for første gang i den seneste sæson var dommer på programmet, har nydt at arbejde sammen med Nanna Øland Fabricius.

- Det har været ekstremt lærerigt og spændende at arbejde sammen med en artist, der er så anderledes i forhold til det musik, jeg selv laver, siger han og fortsætter:

Annonce:

- Det har været interessant og udfordrende, og hver gang, hun har stået der med sine deltagere, og jeg har stået med mine, har jeg tænkt: 'Hold da kæft, hun har godt nok gjort et godt stykke arbejde'. Så kæmpe respekt for det.

Martin Jensen har nydt at arbejde sammen med Oh Land. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Jensen har nydt at arbejde sammen med Oh Land. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Fremtid ukendt
Martin Jensen ved endnu ikke, hvordan hans egen fremtid i 'X Factor' ser ud.

- Jeg har ikke hørt noget om det endnu, så det er svært at sige noget om, siger han.

Vil savne hende

Hos TV 2 kommer man til at savne at have Nanna Øland Fabricius med på 'X Factor'-holdet.

'Nanna har været en gave som dommer i 'X Factor'. Hun er yderst kompetent og dygtig og fantastisk til at udvikle talenter. Og så er hun til og med rigtig sød og dejlig at arbejde sammen med. Alt sammen noget som gør, at vi kommer til at savne hende som dommer', lyder det fra redaktør Dorte Borregaard i en mail til Ekstra Bladet.

Hvem der i stedet skal sætte sig i dommerstolen, vil kanalen endnu ikke løfte sløret for.

'Nu skal der ske noget nyt - og det bliver spændende både for ‘X Factor’ og for Nanna, som vi ønsker alt det bedste og sender en kæmpe tak', skriver Dorte Borregaard.

TV 2 oplyser desuden, at man ikke har yderligere kommentarer til Oh Lands beslutning.

Sidste år løb Oh Land med sejren sammen med sin deltager, Solveig, der i sidste ende kunne kalde sig vinder af 'X Factor' 2021. Samtidig markerede det første gang, den kendte sangerinde havde en deltager i finalen i sin tid i programmet.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Oh Land, der ikke har yderligere kommentarer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: