'X Factor'-Morten fortæller åbent om savn

'X Factor'-vinderen er klar med sit første album. Men der er også udfordringer ved at stå på egne ben

Ekstra Bladet interviewer en glad Morten Nørgaard lige efter sejren i X Factor.

Husker du 'X Factor'-Mia? Det laver hun i dag

Endelig: Nu rykker 'X Factor'-Morten

I marts stod Morten Nørgaard på scenen i X Factor-finalen med sin musikalske mentor, Remee, ved sin side og ventede på annonceringen af årets vinder.

Da Sofie Linde udråbte ham til vinder af "X Factor 2017", virkede det musikalske makkerpar til selv at være de mest overraskede over sejren.

Siden har Morten Nørgaard - som går under det enkle kunstnernavn Morten - brugt tid i studiet med den amerikanske producer Dallas Austin, og nu er han klar til at debutere med sin egen ep, der har fået titlen 'Cool Enough".

- Der kommer fem fede numre, som afspejler mig rigtig meget. De viser den charme, jeg nok har lidt af. Og så kommer der også lidt usikkerhed i nogle af teksterne. Men i sidste ende er man jo egentlig god nok, så det er det, de afspejler, fortæller Morten Nørgaard.

'X Factor' gennem årene

Programmet X Factor blev opfundet af briten Simon Cowell i 2004.

DR købte programmet og sendte det første gang i 2008. X Factor har kørt i små 30 forskellige lande verden over.

Læs her mere om X Factor i Danmark, og hvor mange der har fulgt med siden starten.

* Sæson 1:

År: 2008.

Vinder: Martin Hoberg Hedegaard.

Dommere: Thomas Blachman, Linda Rafn, Mikkel Johan Imer Sigvardt (Remee).

Antal seere til finalen: 2,2 millioner.

* Sæson 2:

År: 2009.

Vinder: Linda Andrews.

Dommere: Thomas Blachman, Linda Rafn, Mikkel Johan Imer Sigvardt (Remee).

Antal seere til finalen: 2,3 millioner.

* Sæson 3:

År: 2010.

Vinder: Thomas Ring Petersen.

Dommere: Mikkel Johan Imer Sigvardt (Remee), Carsten Højer Schack (Soulshock), Pernille Rosendahl.

Antal seere til finalen: 2,1 millioner.

* Sæson 4:

År: 2011.

Vinder: Sarah Skaalum Jørgensen.

Dommere: Thomas Blachman Pernille Rosendahl, Mich Hedin Hansen (Cutfather).

Antal seere til finalen: 2,4 millioner.

* Sæson 5:

År: 2012.

Vinder: Ida Østergaard Madsen.

Dommere: Thomas Blachmanm, Pernille Rosendahl, Mich Hedin Hansen (Cutfather).

Antal seere til finalen: 2,2 millioner.

* Sæson 6:

År: 2013.

Vinder: Chresten Flack Damborg.

Dommere: Thomas Blachman, Ida Corr, Anne Linnet.

Antal seere: 1,7 millioner.

* Sæson 7:

År: 2014.

Vinder: Anthony Jasmin.

Dommere: Thomas Blachman, Lina Rafn, Mikkel Johan Imer Sigvardt (Remee).

Antal seere til finalen: 1,8 millioner.

* Sæson 8:

År: 2015.

Vinder: Emilie Esther.

Dommere: Thomas Blachman, Lina Rafn, Mikkel Johan Imer Sigvardt (Remee).

Antal seere til finalen: 1,8 millioner.

* Sæson 9:

År: 2016.

Vinder: Embrace.

Dommere: Thomas Blachman, Mikkel Johan Imer Sigvardt (Remee), Mette Lindberg.

Antal seere til finalen: 1,6 millioner.

* Sæson 10:

Vinder: Morten Nørgaard.

Dommere: Thomas Blachman, Mikkel Johan Imer Sigvardt (Remee), Mette Lindberg.

Antal seere til finalen: 1,6 millioner.

* Sæson 11:

År: 2018.

Vinder: Ukendt.

Dommere: Thomas Blachman, Sanne Salomonsen, Mikkel Johan Imer Sigvardt (Remee).

Antal seere til finalen: Ukendt.

Kilder: dr.dk og eb.dk.

Han forklarer, at teksterne er meget personlige for ham, og at de handler om kærlighed, usikkerhed og om at acceptere sig selv, som man er.

Her har 'X Factor' spillet en stor rolle for hans personlige udvikling, forklarer han. For havde det ikke været for talentshowet, så havde han nok ikke fundet ind til den selvtillid, der gør ham i stand til at gøre det, han elsker.

- Jeg har lært mange ting om mig selv. At der er en selvtillid omme bag det hele. Den gemte sig meget, men den var der. Så det har jeg taget med. Og så har jeg taget en masse kæmpe oplevelser med, som man ikke lige får igen, siger den 27-årige sanger fra Odder.

Han er godt klar over, at han nok ikke stopper med at være X Factor-Morten i danskernes bevidsthed. Men det gør ham ikke noget.

Morten Nørgaard savner at have dygtige folk som Remee omkring sig. Foto: Tariq Mikkel Khan
Morten Nørgaard savner at have dygtige folk som Remee omkring sig. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Savner trygheden
Tværtimod kan han godt savne den tryghed, der var forbundet med at være deltager i showet.

- Det er selvfølgelig lidt en stor maskine, men det skal det også være, for man er nødt til at have de folk bag sig 24-7. For ellers kan man slet ikke komme igennem det, siger Morten Nørgaard og fortsætter:

- Og folkene i 'X Factor' er megadygtige. Så jeg kan da godt savne at have de folk at snakke med. For de er der virkelig hele tiden under showet.

I stedet bruger Morten Nørgaard nu venner, familie og sit pladeselskab til at vende de små og store beslutninger.

'Cool Enough' udkommer 29. december.