Annonce:
Annonce:

Kæmpe comeback: Det skal han nu

Anders Breinholt har atter slået sig sammen med sin gamle makker Anders Lund Madsen. Denne gang udkommer duoen med en ny podcast på Podimo

Anders Breinholts sidste optræden som vært på
Anders Breinholts sidste optræden som vært på "Natholdet" blev sendt 24. december. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning

Da den sidste øl og snaps var drukket i 'Natholdets Julekalender', en særudgave af det populære program, var det samtidig slut på en epoke for Anders Breinholt.

Herefter har den 49-årige vært grublet over, hvad han har skullet kaste sig over efter 11 år som vært på 'Natholdet', og svaret er et nyt parløb med makkeren Anders Lund Madsen.

De to udkommer med en podcast, som får premiere på Podimo, annoncerer podcastplatformen i en pressemeddelelse.

Ambitionen er at lave en podcast, som ifølge de herrer er 'noget andet end bare at være to gamle mænd, der sidder og ævler bag en mikrofon'.

Podcasten bliver en form for åbent redaktionsmøde, hvor man som lytter er fluen på væggen i planlægningen af et stort show, som det hele kulminerer med, lyder det.

- Vi er med under alle forberedelserne til det store show - fra location scouting til at ringe gæster ind. Hver måned munder det hele ud i et herligt show med publikum, som du kan høre i denne podcast, lyder det i pressemeddelelsen.

Anders Breinholt og Anders Lund Madsens professionelle parløb tog for alvor fart i 2005, da de dannede duo i P3-programmet 'De sorte spejdere', der var et kæmpe lytterhit i mange år.

Siden har de blandt andet lavet podcastserien 'Anders & Anders', som også blev til en såkaldt vodcast, hvor optagelserne bliver filmet.

Den nye podcast, der også hedder 'Anders & Anders', men altså har et helt nyt fokus, får premiere på Podimo torsdag 18. august, og der kommer et nyt afsnit hver uge.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: