Dronning Margrethes klatmaleri - også kendt som en 'olie-komposition' - har efterhånden været grueligt meget igennem.
Billedet har allerede været sat på auktion flere gange, men har endnu ikke fundet en ny ejermand. Tidligere har der simpelthen ikke været bud på regentens maleri fra 1988.
LÆS OGSÅ:Margrethe-maleri på auktion igen igen
Det kan dog ændre sig denne gang. Flere købere har nemlig, i modsætning til tidligere, budt på maleriet på internetauktionen Lauritz.com.
Lige nu er vinderbuddet med halvandet døgn tilbage af auktionen oppe på 78.000 kroner. Men tre forskellige købere jagter billedet.
Usælgeligt
Budkrigen kommer som følge af en klækkelige discount. Sidste gang, Lauritz.com forsøgte at sælge maleriet, var mindsteprisen på 220.000 kroner. Det var ingen kunstelskere dog interesseret i at betale. Nu har man så forsøgt sig med en auktion uden et minimumsbud.
Kunstkritiker Tom Jørgensen har tidligere udtalt, at billedets reelle værdi nok nærmere var omkring de 5000 kroner.
- Dronning Margrethe er en habil amatørkunstner - men heller ikke mere end det. Der findes hundredvis af danske amatørmalere, der er meget bedre end hende, og hvis man kigger på billedet alene, og ikke tager i betragtning, hvem der har malet det, så er det formentlig omkring 5000 kroner værd, sagde Tom Jørgensen til ekstrabladet.dk i forrige uge.
LÆS OGSÅ:Dronningens trusser på auktion
Lauritz.com har dog et noget mere optimistisk bud. Hele 275.000 kroner mener auktionshuset, at maleriet er værd.
Lauritz.com giver fortrydelsesret
Eventuelle købere af det royale maleri kan dog muligvis risikere en hård budkamp - lige til det sidste.
Lauritz.com giver nemlig fortrydelsesret på sine auktioner. Dermed kan sælgeren af maleriet bare overbyde, hvis salgsprisen ikke er tilfredsstillende, for derefter trække sit bud tilbage.
Det er ved flere lejligheder sket på auktioner på Lauritz.com.
Tidligere har en medarbejder hos Lauritz.com også snydt ved 'kunstigt' at byde prisen op på et maleri af Jørgen Nash.
LÆS OGSÅ:Seebach-maleri indkasserer 7850 kroner
Vil du eje en ægte Margrethe? Interesserede kan byde på maleriet HER