Brugte kongeskibet til private rejser for 5,1 mio. kroner

Kongehuset sender regningen til skatteborgerne, når dronning Margrethe og prins Henrik tager på private ture med kongeskibet Dannebrog

Ud over guldbryllups-rejsen med dronning Margrethe har prins Henrik været på to sejladser med kongeskibet i løbet af 2017. Først et smut på bukkejagt på Bornholm og siden en tur til Sønderjylland for at overvære en kapsejlads. På billedet ankommer regentparret med Dannebrog til Aarhus for at tage ophold på Marselisborg. Foto: Jens Dresling
Ud over guldbryllups-rejsen med dronning Margrethe har prins Henrik været på to sejladser med kongeskibet i løbet af 2017. Først et smut på bukkejagt på Bornholm og siden en tur til Sønderjylland for at overvære en kapsejlads. På billedet ankommer regentparret med Dannebrog til Aarhus for at tage ophold på Marselisborg. Foto: Jens Dresling

Prins Henrik trøster Henriette Zobel: Ringer hver dag

I løbet af af 2017 har dronning Margrethe og prins Henrik brugt kongeskibet Dannebrog til tre private sejladser, der af Forsvaret bliver klassificeret som 'uofficiel kongelig sejlads' og 'kongeligt besøg på Bornholm'.

I alt kostede de tre sejladser med kongeskibet Forsvaret 5,1 millioner kroner, hvilket udgør omkring en fjerdedel af Forsvarets samlede transportudgifter til de kongelige i det første halvår af 2017.

Det viser tal fra Forsvaret, som Ekstra Bladet har søgt aktindsigt i.

Sådan bruger Margrethe og co. dine penge

Lukket fest i Sverige
En af de private sejlture strakte sig hundredvis af kilometer ud i Østersøen, hvor dronning Margrethe og prins Henrik fejrede deres lukkede guldbryllup væk fra offentligheden.

Selv om turen klassificeres som en uofficiel rejse, undlod regentparret selv at betale for transporten, der løb op i 2.043.347 kroner.

Med den manøvre har kongehuset i mere end en forstand sejlet ud på dybt vand, vurderer historiker og lektor på Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen.

- Der ligger en vis selvmodsigelse i at påføre Forsvaret og dermed skatteyderne udgifter i den anledning. Jeg tror ikke, at danskerne har noget imod at betale for kongehuset, så længe de får noget for pengene. Her fik de bare ikke ret meget for pengene, siger historikeren, der kalder den lukkede fest guldbryllupsfest for et brud på 100 års stolt tradition.

De kongeliges 'vicevært' koster 42 millioner

Den eneste festivitas, som danskerne fik for pengene, var et par billeder, som kongehuset delte på deres egen Instagram-konto.

For at noget som helst at vide om turen, måtte man konsultere svensken, der kom til at røbe, at dronning Margrethe og prins Henrik besøgte Stora Karlsö, der ligger vest fra Gotland.

- De var på øen omkring tre timer, og så spiste de frokost på båden. De virkede glade og var meget interesserede i øen, har Martin Enquist, øens tilsynsmand, der gav parret en guidet tur på øen, tidligere udtalt til Ekstra Bladet.

Det monstrøse skib er knapt 80 meter langt. Foto: Jens Dresling
Det monstrøse skib er knapt 80 meter langt. Foto: Jens Dresling

Forsvarets udgifter til kongeskibet går blandt andet til besætningens løn. Når skibet sejler af sted er det med ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 38 værnepligtige. Foto. Lars Skaaning
Forsvarets udgifter til kongeskibet går blandt andet til besætningens løn. Når skibet sejler af sted er det med ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 38 værnepligtige. Foto. Lars Skaaning
 

Prins Henrik og kammesjukkerne viser byttet frem fra deres jagt på Bornholm tidligere på året. Sejladsen til solskinsøen kostede 1,3 million kroner. Foto: Morten Brandborg
Prins Henrik og kammesjukkerne viser byttet frem fra deres jagt på Bornholm tidligere på året. Sejladsen til solskinsøen kostede 1,3 million kroner. Foto: Morten Brandborg

Kongehusets bilpark: Fra discount til luksus

Overværede kapsejlads
Ud over den lukkede bryllupsfest måtte Forsvaret også betale for prins Henriks tur til Bornholm i maj, hvor han var med på den årlige bukkejagt sammen med sine gamle kammerater, heriblandt den nu afdøde Peter Zobel og rigmanden Christian Kjær.

Den fire dage lange sejlads kostede 1.362.231 kroner.

Et par måneder senere var prinsen på endnu en privat tur med kongeskibet, hvor det lå for anker ved Als. Der kiggede han på sejlbåde under kapsejladsen Dyvig 12mR Regatta, hvor nogle prinsens venner også deltog.

Det blev i alt til en fem dage til søs. Pris: 1.702.789 kroner.

Ingen af de to arrangementer optrådte i kongehusets officielle kalender.

Løbsdirektøren var meget dog glad for prinsens besøg.

- Når det lægger til kaj og kongefamilien er der, trækker det mennesker til, så på den måde er det positivt, lyder det.

Skagen-borgere forarget over Joachims rigmandsven: Helt katastrofalt

Kongehus: Ingen kommentarer

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med kongehuset. Vi ville blandt andet have spurgt, hvorfor kongehuset ikke selv betaler for transporten, når de kongelige tager på private rejser.

I en e-mail skriver kongehusets kommunikationsafdeling, at et interview ikke kan lade sig gøre:

'Kongeskibet Dannebrog betragtes på lige fod med slottene som residens for Hendes Majestæt Dronningen. Vi har ikke mulighed for at imødekomme ønsket om et interview'.

Så meget betaler du for kongehusets rejser

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Joachims overklassevenner på støtten: Så meget får de

Til lands, til vands og i luften: Her er de royale fordele

DSB har givet dronningen en såkaldt salonvogn, hvor der er lidt mere benplads end i Intercity-togene. Vedligehold kostede DSB 300.000 kroner i 2009. Foto: René Strandbygaard
DSB har givet dronningen en såkaldt salonvogn, hvor der er lidt mere benplads end i Intercity-togene. Vedligehold kostede DSB 300.000 kroner i 2009. Foto: René Strandbygaard

Kongehusets ansatte kan give Forsvaret et kald og bestille både skib, fly og helikopter, men det er ikke de royales eneste fordele.

Ud over ovenstående har Sund & Bælt gennem tiden udleveret et utal Brobizz’er, så de royale kan passere Storebæltsbroen og Øresundsbroen uden at betale en bøjet femøre.

Bornholmerfærgen hæver også bommen, hvis en kronebil dukker op, og i en årrække udleverede Scandlines også guldkort til de kongelige. Det er man dog stoppet med.

Skulle de kongelige have lyst til at rejse på skinner, har DSB givet dronningen en såkaldt salonvogn, der kostede DSB omkring to millioner kroner. Hertil kommer, at den kongelige familie slipper for at sætte sig ind i Rejsekortet. De rejser nemlig kvit og frit i tog i Danmark.

Myndighed efter tjek: Dårlig rengøring og lunkent kød på Schackenborg Slotskro

Fakta: Forsvaret havde i 2016 royale udgifter for 196 millioner kroner

Kongeskibet Dannebrog: 43,6 mio. kroner

Den kongelige livsgardes vagtkompagni og musikkorps: 118,6 mio. kroner

Forsvarets flyvninger af kongelige: 2,1 mio. kroner

Gardehusarregimentets Hesteeskadron: 32,1 mio. kroner

I alt: 196 millioner kroner.

Kongehusets flyvninger kostede 2,1 millioner

Dronningen fløj i 2017 med Forsvarets helikopter fra Fredensborg Slot til Skive og hjem til Amalienborg to gange. De kostede sammenlagt 891.370 kroner. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen
Dronningen fløj i 2017 med Forsvarets helikopter fra Fredensborg Slot til Skive og hjem til Amalienborg to gange. De kostede sammenlagt 891.370 kroner. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen

Dronninng Margrethe foretrækker Forsvarets helikopter eller fly, når hun skal rejse i både ind- og udland.

I modsætning til kongeskibet brugte hun i 2016 og 2017 dog kun helikopteren i forbindelse med officielle arrangementer. I 2016 kostede Forsvarets flyvninger med dronningen i alt 2.145.262 kroner.

Omkring 1,2 million kroner af det beløb er dog udgifter, som Forsvaret ville have haft alligevel, herunder udgifter til blandt andet en hangar og vedligehold af fartøjerne.

Jokkes forretning i frit fald: Dårligste regnskab i 12 år

En af de mere kostelige rejser i 2016 var dronningens hjemrejse fra Frankrig.

Efter en ferie på vinslottet i Cahors i Sydfrankrig skulle dronningen på arbejde i Tyskland, hvor hun skulle overvære genåbningen af slotskirken i Wittenberg.

Her steg på hun Forsvarets fly, der sikkert og hurtigt fløj på hende derhen og videre til hjemstavnen for 230.874 kroner.

Skal ombygge fly og helikopter for dronningen

Det tager op til to timer for Forsvaret at ombygge helikopteren, så den passer til dronningens smag. Foto: Billed-Bladet/Jesper Sunesen
Det tager op til to timer for Forsvaret at ombygge helikopteren, så den passer til dronningens smag. Foto: Billed-Bladet/Jesper Sunesen

En del af udgiften til Forsvarets transport af kongehusets medlemmer går til indretning af Forsvarets fly og helikopter.

Fartøjerne bliver også brugt til eftersøgningsaktioner og overvågningsmissioner og skal ombygges, inden de royale stiger ombord.

'(...) en justering af indretningen af CL-604 (Forsvarets fly, red.) kan tage op til fire timer afhængig af hvilken mission, det pågældende fly sidst har fløjet. Justering af indretningen i EH101 (Forsvarets helikopter, red.) kan tage op til to timer', skriver Forsvaret i en e-mail.