Her er Fredes smukke blondine

Kvinden, som stangstive Frederik dansede tæt, med hedder Emilie Jerichau og arbejder for kronprinsens ven Jeppe Handwerk

Emilie Jerichau hedder den smukke blondine, som Frede festede igennem med. (Foto: Privatfoto).
Emilie Jerichau hedder den smukke blondine, som Frede festede igennem med. (Foto: Privatfoto).

Det ser mildest talt intimt ud på den video, som Se og Hør i går offentliggjorde af en stangstiv kronprins Frederik. Her er han særdeles opstemt i selskab med en ung blondine, som han tydeligvis har det mere end fint med.

LÆS OGSÅ: FREDE TAVS OM BLONDINEN

Men kvinden på videoen er en gammel bekendt.

Hun hedder Emilie Jerichau og arbejder for Copenhagen Contractors, der er ejet af Jeppe Handwerk, Fredes bedste ven.

En vi passer på
Han kontaktede i går Ekstra Bladet, efter at vi havde henvendt os til Emilie for at høre hendes udlægning.

– Kronprinsen har kendt hende en del år, siger Jeppe Handwerk om kvinden, der kortvarigt blev landskendt.

– Kender Mary hende også?

– Det vil jeg ikke fortælle. Jeg kan sige, at det er en kollega herfra, og at der intet hemmelighedsfuldt er i det. Emilie er en god ven, der også passer vores børn, siger Handwerk til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: VIDEO AF STANGSTIV FREDE PÅ BLONDINEJAGT

For Emilie kom afsløringen af hendes omfavnelse med Frede som en overraskelse.

– Hun er helt rystet. Hun er en, vi passer på, siger Handwerk, der introducerede Emilie for kronprinsparret.

1 af 2 Kronprins Frederik har kendt smukke Emilie i en del år. (Foto: All Over / Peter Grosen)
2 af 2 Emilie Jerichau hedder den smukke blondine, som Frede festede igennem med. (Foto: Privatfoto).