Så mange hedder Vincent og Josephine

De kongelige tvillinger fik sjældne navne. Prins Henrik mener, at det ene af dem har en snert af Frankrig.

Dagens fire hovedpersoner i forårssolen. (Polfoto)
Dagens fire hovedpersoner i forårssolen. (Polfoto)

LÆS OGSÅ: Tvillingerne skal hedde hedde Vincent og Josephine

LÆS OGSÅ: Hofekspert: - Flot og personligt navnevalg!

LÆS OGSÅ: Margrethe løste dåbbørnenes tøjkrise

Gætterierne havde været mange og bookmakerne havde troet på Valdemar og Mathilde, men det blev helt andre navne, der lød torsdag eftermiddag ved den kongelige tvillingdåb.

Tvillingdrengen fik fornavnet Vincent og deler dermed navn med 446 andre danskere.

Vincent kommer fra det romerske navn Vincentus og har været båret af mange helgener gennem tiden.

Det betyder den sejrende eller erobreren. Navnet er forholdsvis sjældent i Danmark, hvor kun 18 drenge fik navnet Vincent i 2009.

Farfar prins Henrik var dog ganske fornøjet med navnet fortalte han på vej til festen på Amalienborg, hvor han med et glimt i øjet mindede pressen om, at Vincent er vinavlernes skytshelgen og dermed også en smule fransk.

Prinsgemalen dyrker selv vin på sit slot Chateau Caix i Frankrig.

Tørstig efter brystmælk
Som et af de øvrige navne til tvillingprinsen var også det grønlandske Minik. Det betyder 'den tørstige efter brystmælk' og er et sjældent brugt navn i Danmark.

Således hedder kun 44 andre drenge og mænd Minik.

Mens tvillingprinsen således kan bryste sig af nogle meget specielle navne, så fik søsteren et noget mere almindeligt navn.

Josephine har i mange år været populært i Danmark og bæres af 3775 andre danskere. Det er en variant af mandenavnet Josef, der betyder 'må Gud forøge familien'.

Også hun fik et grønlandsk navn, Ivalo, der betyder sommerfugl, lillesøster eller lille bølge. I Danmark hedder kun 53 personer Ivalo. I 2009 fik to piger navnet Ivalo.

LÆS OGSÅ: På Amalienborg venter festen

EKSTRA: Hvis du har svært ved at falde i søvn i aften efter dagens spændende begivenheder, kan du læse hele dåbstalen her