Modeprinsessens lefleri

Favoritdesignerne med til dåbsfesten

Malene Birger ankommer til Holmens Kirke
Malene Birger ankommer til Holmens Kirke

Den ene tjeneste er den anden værd.

Det ved modebranchen, der aldrig glemmer at invitere hende til modeshows og som gerne stiller sidste nye skrig til rådighed for den modebevidste, velproportionerede kronprinsesse Mary - ud fra den usagte sandhed, at en bedre model næppe fås for penge.

Og Mary forstår at takke sine venner i modebranchen.

Derfor var indtil flere af hendes absolutte favoritdesignere med på gæstelisten, da kronprinseparret i går holdt barnedåb for deres tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Læs også: Tvillingerne hedder Vincent og Josephine

Både designerne Julie Fagerholdt, Malene Birger og Henrik Hviid var med til dåbsfestivitasen, der startede i Holmes Kirke og fortsatte i kronprinseparrets palæ på Amalienborg. Det samme var guldsmed Charlotte Lynggaard.

Fælles for dem alle, er at Mary jævnligt ses afbilledet i kreationer fra deres hånd.

Det vil næppe ændre sig efter torsdagens barnedåb.