Kongelige drillenisser - Derfor blev det en torsdag

Torsdagsdåb er kgl. ’hævn’ for ugebladenes ikke altid lige populære skriverier. Se listen over alle de gange de kongelige drillenisser har drillet pressen

Frederik og Mary til onsdagens generalprøve i Holmens Kirke. (Foto: Kenneth Meyer)
Frederik og Mary til onsdagens generalprøve i Holmens Kirke. (Foto: Kenneth Meyer)

LÆS OGSÅ: Her er programmet for tvillingernes dåbsdag

LÆS OGSÅ: Her er Fredes smukke blondine

Utallige både menige danskere og medier rasede, da hoffet fredag 11. februar lod meddele, at Frederik og Mary havde bestemt at holde barnedåb for deres royale tvillinger torsdag 14. april kl. 15.30 - en helt almindelig arbejdsdag, hvor flertallet af danskere på grund af arbejde er afskåret fra at følge med i tvs transmission af begivenheden.

Og dagen, hvor de to største ugeblade, Se og Hør samt Billed-Bladet, udkommer.

Men faktisk er det slet ikke overraskende, at dåben finder sted en torsdag - og, at beskeden kom en fredag.

Kronprinseparret holder har nemlig en svaghed for at drille ikke mindst ugebladene, der udkommer om torsdagen.

I det aktuelle tilfælde betød det, at læsere af Billed Bladets papirudgave måtte vente næsten en uge på, at få besked om datoen for tvillingedåben. Ligesom ’Danmarks Royale Ugeblad’ vil udkomme på selve dåbsdagen uden at kunne fortælle læserne om de royale blebørns navne.

Se og Hør siger 'Tak for sidst'
Men i dag siger Se & Hør ’tak for sidst’ med historien om, at dåbsbørnenes far, kronprins Frederik, natten mellem lørdag og søndag i den grad festede igennem på natklubben Simons i det indre København. Hvilket i kongelig optik ikke ligefrem kan siges at være, hverken ønskelæsning eller ønske timing.

For ugebladene er de værste tidspunkter for offentliggørelse af royale nyheder onsdag (hvor deadline er passeret), torsdag - selve udgivelsesdagen, og fredag, hvor der er ganske langt til næste udgivelse. Og alt tyder på, at Frederik og Mary udnytter den viden.

Derfor kan det ikke undre, at Se og Hør i dag slår til med beretningen om Fredes herretur forleden. Uanset kongehusets drillerier ønsker ’Danmarks royale ugeblad’, Billed-Bladet dog ikke at komme på kant med dagens hovedpersoner - kornprinseparret, og har derfor valgt følgende ukontroversielle sødsuppe-tekst på dagens forside ’ Barnedåb med masser af kærlighed - Marys flotte familiefest’.

Her kan du se listen over, hvordan kronprinseparret gennem tiderne har drillet ugepressen:

Parrets forlovelse blev offentliggjort onsdag 24. september 2003.

Onsdag 8. oktober 2003 løftede de nyforlovede sløret for deres kommende bryllupsdato: Fredag 14. maj 2004.

Det var også en fredag - 6. august sidste år, at hoffet slap nyheden om Marys tvillingegraviditet.

Nyheden om hendes graviditet med prinsesse Isabella blev givet torsdag 26. oktober 2008. Og i lighed med pressemeddelelsen om tvillingernes dåb, blev også beskeden om den lille prinsesses dåb givet en fredag, 27. april 2007.

Kun i forbindelse med deres førstefødte, har parret tilgodeset ugebladene: Meddelelsen om Marys første graviditet blev offentliggjort mandag 25. april 2005. Og hans dåbsdato, lørdag 21. januar 2006, blev meddelt offentligheden mandag 14. november 2005.