Tvillingerne bryder stilen

Det er ikke bare Mary og de kvindelige dåbsgæsters påklædning, der vil blive gransket nøje, under torsdagens kongelige dobbelt dåb i Holmes Kirke

Det er svært at få begge tvillinger ned i den traditionelle dåbskjole. Derfor er det ganske vist, at 'Lille Dreng' og 'Lille Pige' vil bryde stilen. (Polfoto)
Det er svært at få begge tvillinger ned i den traditionelle dåbskjole. Derfor er det ganske vist, at 'Lille Dreng' og 'Lille Pige' vil bryde stilen. (Polfoto)

Både historie- og modekyndige øjne vil i den grad have fokus på, hvad den lille prins og prinsesse er iført.

For givet er det, at de små royale puds kommer til at bryde den royale dress-code for dåbsbørn.

Traditionelt bliver tronfølgerens børn døbt i Christian X’s dåbskjole fra 1870.

Læs: 300 gæster skal til kongelig barnedåb

Således er blandt andre tvillingernes søskende, femårige Christian og treårige Isabella, blevet klædt i netop tipoldefars gamle kjole, den dag de fik deres navn. Det samme er også farmand Frederik, onkel Joachim, farmor Margrethe og hendes to yngre søstre, Benedikte og Anne-Marie.

Men en kjole rækker jo ikke til to børn.

Læs: Hver anden dansker dropper royal dåb

Derfor må dåbsgæsterne uanset, hvor meget omhu de har lagt i deres tøjvalg denne dag, finde sig i, at det er tvillingerne dress, der i første omgang kommer til at stjæle opmærksomheden.

Både kongehus- og dåbs- eksperter har tidligere givet deres bud, på hvad Frederik og Mary kan gøre for at løse tvillingernes tøjkrise.

Dåbsforsker Lone Hindø har således foreslået, at tvillingerne deler slægtskjolen, således, at den ene iføres overkjolen og den anden underkjolen. Men lektor Lars Hovbakke Sørensens lyder på, at Frederik og Mary har fået syet to nye kjoler til deres yngste.