Ugevejret bliver til karettur

Flot weekend bliver afløst af 'normalt' forårsvejr, men også plads til åben karettur med de royale tvillinger

Om forårsvejret vil, får de nydøbte royale tvillinger en tur i denne åbne karet, som deres forældre turede gennem København i, efter deres bryllup i 2004. (Polfoto)
Om forårsvejret vil, får de nydøbte royale tvillinger en tur i denne åbne karet, som deres forældre turede gennem København i, efter deres bryllup i 2004. (Polfoto)

Det lune forårsvejr med udbredte naturoplevelser, havesysler eller klargøring af sejlbåde indfandt sig for alvor i weekenden. Bøgen er sprunget ud flere steder, og folk har fundet solcreme og solskærmende kasketter frem.

Men nu vender forårsvejret tilbage det mere almindelige - uden at det går markant i den modsatte retning.

Læs: Bøgen er sprunget ud

Efter en blæsende tirsdag med regn og en lidt mindre blæsende onsdag, så skulle vejret rette sig lidt op senere på ugen.

Derfor behøver den royale tvillingedåb på torsdag ikke frygte det værste rent vejrmæssigt.

- Der bliver rimeligt vejr og dermed mulighed for kørsel med åben karet, siger Jens Ringgård Christiansen fra TV2 Vejr.

Sidst på ugen bliver vejret ret stabilt med sydøstlig vind, men temperaturerne når ikke op på det flotte niveau som i den netop overståede weekend.

I år sprang bøgen ud den 7. april. Det er fem dage tidligere end i 2010 og på samme tidspunkt som for to år siden.